Da jordmenneskenes liv er en kamp imod mange forskellige onders virkninger i stedet for deres årsager, må de stadig være i felten, være i kamp eller krig. Årsager, der ikke bekæmpes, bliver jo ved med at leve. Så længe lidelsernes eller ondernes årsager ikke bekæmpes, vil disse lidelser eller onder stadig eksistere. Og så længe disse eksisterer, må det uindviede menneske stadig være bange og gardere sig bag krigsmæssige forsvarsvåben og mordtendenser over for de væsener, det frygter er mere eller mindre livsfarlige. Det bekæmper således alle de mennesker, det tror står dets lykke i vejen. Det fører krig, myrder og dræber alt mistænkeligt og tror dermed at kunne bane vej for fred og velvære. Er det ikke det, der i særlig grad er blevet til princippet i den statsførelse eller regeringsform, der befordres som et iskoldt diktatur? Man sætter "jerntæpper" op omkring diktaturets område og tror dermed at have lukket krigens eller det formentlige ondes årsag ude, medens sagen er, at krigsårsagen, selve ufredens kilde i allerhøjeste grad stadig rinder indenfor det spærrede område og nødvendiggør en stadig tiltagende bekæmpelse af dens virkninger. Må man ikke have stærkere og stærkere kontrol med, hvad folket eller indbyggerne i det spærrede område tænker, siger og skriver? Må ikke enhver borger i et sådant samfund ligefrem være stikker, spion eller angiver af enhver medborger, der vover at have en tanke eller mening, der ikke hylder diktaturets forskrifter? Når man dæmmer op for en flod, bliver der et stærkere og stærkere pres på denne dæmning. Og således må "jerntæppet", der er en opdæmning af frygtflodens giftige vande, også gøres stærkere og stærkere. Med jerntæppets indskrænkninger af personlig frihed, med alskens tortur og henrettelser dækket af en, som et normalt juridisk retsvæsen camoufleret, mordinstitution til brug for likvidering eller udslettelse af alle uønskede anderledes tænkende personer og folkemasser, må frygten uundgåeligt tiltage og dermed efterhånden udøve et tilsvarende større og større pres på diktaturets jerntæppe eller dæmning. Tilsidst vil dæmningen eller "jerntæppet" sprænges, splintres og knuse alt i den voldsomme oversvømmelse, der herved opstår. Så vi ikke, hvorledes den vældige opdæmning for åndsfrihed og human kulturskabelse, der hed "nazisme", fik den halve verden til at skælve i frygt og rædsel og ved sin sprængning lægge mange af Europas store byer i ruiner efter at have likvideret eller udskilt millioner og atter millioner af mennesker fra deres fysiske legemer? Blev det til en bekæmpelse af frygten? Blev det til en urokkelig tryghed for dets ophav? Blev der noget tusindårs fredsrige bag dette jerntæppe, således som det ellers var bebudet? Skummer og fosser frygtens kilde ikke stadig hen over hele jordens menneskehed? Må ikke menneskene i dag ruste endnu mere end nogen sinde? Må de ikke spekulere i endnu mere effektive drabs- og ødelæggelsesmidler? Betyder det ikke, at frygten er blevet tilsvarende større?