Når menneskene har en sådan høj viden på det materielle område, hvorfor bliver da deres samliv så forfærdeligt, som tilfældet er, med krige og rygter om krige eller dette "alle er i krig med alle"? Svaret herpå kan kun blive dette, at nævnte samlivs fuldkommenhed kun kan skabes ved hjælp af en anden form for viden end kendskabet til den fysiske materie. At man ved, hvor langt der er til solen, eller man kender lysets hastighed eller dette, at en ting vejer så og så meget, at den er blå, gul eller grøn etc. fortæller jo ikke noget om, at man ikke skal stjæle, lyve eller bedrage, at man ikke skal myrde, hævne eller hade. Man kan således være et fremragende geni i viden om den fysiske materie uden at have nogen særlig viden med hensyn til den virkelige sandhed eller konkret viden om, hvorledes forholdet til ens næste skal være. Her er menneskene ikke nået ind til den virkelige Hellige Ånd eller absolutte viden eller sandhed. Her er menneskene endnu uvidende. Her er de analfabeter. Derfor bliver deres viden kun at udtrykke som lavintellektualitet.