Igennem religionerne og de store profeter eller verdensgenløsere er menneskene blevet givet de første instrukser om væremåde. At disse instrukser ikke har været baseret på at give menneskene en videnskabelig forklaring om væremåde er naturligvis givet, eftersom menneskene på et tidligere stadium ikke havde en så udviklet bevidsthed eller intellektualitet, der kunne afføde tvivlsspørgsmål i deres sind. Deres instinkt befordrede en urokkelig evne hos dem til at tro på førere, på autoriteter, på profeter og indviede konger. De havde i virkeligheden slet ikke evne til at tvivle på disse deres beskyttere og førere. Men således er det ikke i dag. I dag er denne trosevne hos en meget stor del af jordens mennesker degenereret, og man har fået intelligensevnen i stedet. Denne evne affødte i mennesket en virkelig trang til videnskabelig begrundelse for en hvilken som helst påstands berettigelse og dermed også for de religiøse dogmers vedkommende, hvis disse skal blive accepteret som en fundamental livsbasis. Og det er med en sådan videnskabelig begrundelse, de store religiøse facitter, der nu kun betragtes som blinde dogmer eller påstande, i dag må underbygges, hvis de overhovedet skal få indvirkning på den almenmenneskelige mentalitet og væremåde. Og det er denne videnskabelige begrundelse af sandheden i verdensreligionerne gjort tilgængelig for intelligensen, der er opfyldelsen af den bebudede "talsmand, den Hellige Ånd". Det er denne videnskabeliggørelse af de mentale kræfter, tanker og begær og vilje, der i dag er det eneste, der kan frelse verden, føre menneskeheden ud af krigens og lidelsernes mørke og dødbringende områder og føre dem frem til mentale solrige egne, hvor krigen eller det dræbende princips område ikke eksisterer, og hvor menneskeheden i fulde drag kan nyde den guddommelige fred og fuldkommenhed i væremåde og samfundsforhold, der er bebudet som det kristne juleevangeliums fred på jorden og velbehagelighed for menneskene.