105. Med hensyn til handel vil verdensregeringen også komme til at iscenesætte dette, at enhver vare eller ethvert produkt kommer den absolut korteste vej fra producent til forbruger. Den vil således ophæve det nuværende aldeles fantastiske zigzag-handelssystem, hvor varerne i masser af tilfælde passerer et utal af omveje, omladninger, transporter fra mellemhandler til mellemhandler, fra firma til firma, inden de når forbrugeren. Da disse omladninger eller mellemhandlerprocesser naturligvis ikke kan finde sted uden på basis af gevinst for mellemhandlerne og heller ikke kan finde sted uden arbejde, og da dette heller ikke kan være gratis, vil ovennævnte system betyde, at varerne fordyres mangedobbelt for forbrugeren samtidig med, at den samlede jordmenneskeheds arbejdsevne belastes med dette ganske værdiløse arbejde. Men at lade et produkt, en livsfornødenhed gennemgå en række processer, efter hvilke den i sin egen natur er ganske uforandret eller måske endog undertiden forældet, men ikke desto mindre forhøjet i pris og derved gjort mere utilgængelig for sit formål, er jo i strid med naturen, med fornuft eller intelligens og kommer således til syne som en abnormitet. Det nuværende mellemhandlersystem, som ikke i noget som helst tilfælde betyder forandring til det bedre i handelsvarens kvalitet, men derimod i mange tilfælde endog bevirker en forringelse af denne samtidig med, at det fordyrer den meget, er således en abnormitet i forretningsverdenen. Og ligesom f.eks. en postforsendelse eller et brev fra Danmark, takket være en veludviklet verdensorganisation på postvæsenets område, ikke behøver at passere en række konkurrerende og udbytteinteresserede private postfirmaer i Spanien, Norge, England, Afrika, Indien osv. for at komme til sit bestemmelsessted New York, hvorved portoen på samme forsendelse eventuelt ville løbe op til at udgøre ligeså mange tikroner, som den nu kun udgør tiører, således behøver en livsfornødenhed heller ikke at passere en række private udbytteinteresserede mellemhandlerfirmaer for at komme fra producenten til forbrugeren og ligeledes blive prisforhøjet mange gange.
      Hele dette mellemhandlersystems afskaffelse vil altså for jordmenneskeheden betyde prisnedsættelse. Nu vil man måske her gøre indvendinger og svare, at mellemhandlersystemets afskaffelse vil gøre de pågældende væsener brødløse, men hertil vil der så igen være dette at bemærke, at ligeså lidt som verdensstaten kan være interesseret i at befordre en "levevej", der kun består i at trække vand op af en brønd blot for at hælde det tilbage i brønden igen, ligeså lidt kan den være interesseret i at befordre mellemhandlervæsen, sålænge det eksisterer i form af "leveveje", der ikke alene er analoge med ovennævnte levevej, men samtidig, i form af varefordyrelse og arbejdsforøgelse, betyder et minus eller en overordentlig underminering af jordmenneskesamfundets helhedsøkonomi. Da mellemhandlersystemets væsener således i virkeligheden lever på værdier, for hvilke de ikke har ydet noget som helst plus til gengæld, idet deres arbejde jo er ganske overflødigt, bliver deres indtægtskilde beslægtet med "en kunstig levevej". Ved en kunstig levevej må man her forstå alle sådanne indtægtskilder ved hvilke et individ kan opretholde sin eksistens uden at yde noget som helst arbejde til gengæld. Til sådanne "kunstige leveveje" hører blandt andet også fattighjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, spillegevinster, værdier i form af arv osv. Sådanne realiteter er alle uden undtagelse faktorer, der mere eller mindre fritager de pågældende væsener for at yde det øvrige samfund arbejde for deres eksistens, og bliver således i tilsvarende grad "leveveje", der opretholdes ved andre væseners arbejde. Og det siger sig selv, at sådanne abnormiteter vil være en umulighed, når jordmenneskehedens samlede økonomi kommer under administration. Den kommende verdensregering vil da også vide kun at uddele sådanne leveveje, der ikke alene sjæleligt og legemligt er udgørende et plus for de pågældende individer selv, men også er et plus for hele verdensstatens økonomi og således fremtrædende som en formildende faktor i den samlede jordmenneskeheds arbejdsvilkår og eksistensbetingelse. I verdensstaten vil alle livsfornødenheder efter nutidsbegreber være eventyrligt billige, idet der ved disse kun klæber arbejdsløn, – ikke "overskud" og ikke en hob af "kunstige leveveje" for andre væsener. Her må ethvert arbejdsdygtigt individ yde verdensriget – ikke et minus, men et virkeligt plus for sin eksistens.
      Verdensøvrigheden vil således forhindre en hvilken som helst indtægtskilde, der ikke er identisk med en naturlig og virkelig fortjent arbejdsløn, men derimod fremtræder i form af det tidligere omtalte "overskud". I verdensstaten kan intet som helst arbejdsdygtigt jordmenneske derved komme til at eksistere gratis, men må for sin eksistens yde et for hele jordmenneskeheden og det selv absolut nyttigt arbejde.