113. I verdensstaten vil ethvert individ i dets barndom og alderdom samt under sygdom være fritaget for at yde arbejdskvitteringer for sine livsfornødenheder, idet verdensadministrationen sikrer sig disse værdier erstattede gennem et i dette særlige øjemed oprettet fond, hvis eksistens bæres af små afdrag fra individernes arbejdskvitteringer indenfor den arbejdspligtige aldersgrænse. Der bliver i verdensstaten derfor ingen brug for de i nutiden fremtrædende demoraliserende og nedværdigende former for "understøttelser" og "fattighjælp", idet individets modtagne ydelser fra staten i barndommen, alderdommen og under sygdom således kun kan eksistere som dets egne retmæssige tilgodehavender.