Verdensriget og den med dette forbundne lykke bliver en kendsgerning
119. Men da energierne fra "det guddommelige skabeprincips" lyse udstråling forlængst er blevet en dominerende faktor i jordmenneskehedens udvikling og derved har gjort det til en kendsgerning at nævnte menneskehed udvikler sig fra "dyreriget" til "menneskeriget" og ikke omvendt, og denne udvikling absolut kun kan finde sted på basis af opfyldelsen af det store bud "elsker hverandre", og denne opfyldelse igen i følge den guddommelige verdensplan for jordmenneskets vedkommende kun kan udløses i form af de førnævnte realiteter eller punkter, vil udviklingen af disse og den derpå hvilende skabelse af et guddommeligt verdensrige også her være synligt som absolut virkelighed. De store begivenheder, som således i nærværende århundrede går hen over verden, vil altså være at udtrykke som identiske med omskabelsen af jordmenneskehedens tågetilstand til en sollys tilværelse, – de er dyrerigets dødskamp i det jordmenneskelige samfundslegeme, – de er det kosmiske menneskeriges begyndende opstandelse på jorden. At disse mægtige begivenheder ikke har kunnet og ikke vil komme til at gå helt ublodigt af, er ganske naturligt, sålænge disse endnu er identiske med en kamp, der føres inde på et område, hvor had, hævn og selvforsvar kæmper imod trældom, hamstring og gridskhed. En kampplads, der udtrykker en reaktion mellem sådanne energier, kan kun præstere lig. Men over disse lig opstår verden i en ny forklaret skikkelse, og jorden bliver en vibration af fornuft og kærlighed, en harmoni af intuition og salighed.