121. Da jordmenneskene i meget stor udstrækning netop tror, at deres medvæseners holdning til åndelige problemer kun er et spørgsmål om vilje, og derfor ikke aner, at den i virkeligheden, således som vi før påpegede, udgør et spørgsmål om udvikling eller anlæg, kommer de meget ofte til at forgribe sig på hverandres mening om livet eller opfattelse af tilværelsen. Sådanne væsener vil nemlig altid leve i den vildfarelse, at deres specielle opfattelse af tilværelsen, deres specielle tro og idealer er absolut "eneste saliggørende", og føler sig i kraft heraf indigneret på sådanne medvæsener, hvis natur, erfaringer og anlæg absolut betinger, at de enten er så meget forud eller bagefter de førstnævnte væsener i udvikling, at de absolut ikke kan dele disse væseners særlige forskrifter og tro på livet og derfor er nødsaget til at være af en helt anden livsanskuelse. For at hjælpe jordmenneskene til bekæmpelse af denne uheldige indignation, der i form af intolerance, men under forklædningen "hellig vrede", "retfærdig harme" osv. i virkeligheden har afstedkommet megen sorg og lidelse og i sin lokale natur er ligeså uberettiget og meningsløs, som hvis man fandt på at være indigneret på sådanne mennesker, der af år er yngre eller ældre end en selv, skal vi nu gå over til at belyse jordmenneskenes forskellige kvalifikationer for modtagelighed af den ny åndskultur og derved hjælpe dem til den overvindelse af nævnte indignation, der er den absolut uundgåelige betingelse for enhver sandhedssøger, der vil opnå at møde "den store fødsel" og få kosmisk bevidsthed eller blive fyldt med "den hellige ånds" klare guddommelige sekraft og sollyse væremåde.