209. Når intuitionsfunktionen hos jordmennesket finder sted ubevidst, og resultaterne heraf derfor forekommer som færdige idéer og planer, så skyldes det den omstændighed, at nævnte funktion hovedsagelig består i at sanse og udnytte erindringsmateriale, der for individet forlængst er glemt og som derfor udgør en besiddelse, det ikke er bevidst i. For at være bevidst i sine erindringer, hvilket vil sige, for at kunne huske sine oplevelser kræves der også et legeme. Dette legeme bliver her i Livets Bog senere beskrevet som "hukommelses-" eller "salighedslegemet". Da dette legeme hos jordmennesket næsten kun fremtræder i latent form, bliver jordmenneskets "huskeevne" således tilsvarende latent. Det er derfor kun en ganske lille brøkdel af dets erindringsmateriale, det er bevidst i. Dets oplevelser går således forholdsvis hurtigt i "glemmebogen". Kun de mest grove og robuste oplevelser, hvilket vil sige oplevelser, der enten i behag eller ubehag har gjort dybest eller stærkest indtryk på individet, kan bevares gennem årtier. Mindre oplevelser derimod glemmes i løbet af timer, ja endog undertiden i løbet af minutter eller sekunder. Her må vi huske på, at det levende væsen i følge senere analyser og afsnit i Livets Bog udgør en evig realitet og som sådan rummer i sin bevidsthed en umådelig sum af erindringer herom. Denne samlede sum af erindringer udgør igen for det pågældende væsen en realitet, der i Livets Bog bliver beskrevet under udtrykket "den indre verden". Denne indre verdens detaljer vil udelukkende bestå af spejlbilleder eller erindringer af det pågældende individs samlede oplevelser gennem flere udviklingsspiraler. For at kunne opleve i denne indre verden kræves altså det førnævnte hukommelseslegeme. Og dettes manifestationer eller denne oplevelsesform vil således være identisk med den realitet, vi kalder "at erindre". At kunne erindre en oplevelse vil altså være det samme som at kunne fornemme reaktionen af den i erindringen om nævnte oplevelse repræsenterede energiudløsnings berøring med hukommelseslegemet. En hvilken som helst erindring repræsenterer jo en særlig energikombination eller "åndsgenstand", overfor hvilken hukommelseslegemet, alt eftersom det bliver udviklet, mere eller mindre reagerer, på samme måde som en fysisk genstand repræsenterer en særlig fysisk energikombination, overfor hvilken det fysiske legeme reagerer, alt eftersom dette er udviklet, og hvilken reaktion altså er identisk med fysisk sansning. Men da erindringer jo er ganske utilgængelige for fysisk sansning, idet de jo ikke kan høres med fysiske øren og ikke ses med fysiske øjne osv., bliver vi her påny vidne til, at jordmennesket indtil en vis grad allerede lever i en åndelig verden.