Jordmennesket og dets primitive hukommelse. En tilstand i hvilken jordmennesket husker nogle århundreder tilbage i sin tilværelse. Jordmenneskets "indre verden" som en faktor i dets skæbnedannelse og endnu henhørende under dets underbevidsthed
210. Ligesom den fysiske sansning begrænses af det fysiske legemes sansedygtighed, således begrænses erindringsoplevelsen naturligvis også af hukommelseslegemets sansedygtighed. Og da hukommelseslegemet som allerede nævnt for jordmenneskets vedkommende befinder sig på så lavt et niveau, at det må sidestilles med det fysiske legemes tilstand, da dette endnu ikke repræsenterede fysiske sanser, vil man kunne forstå, hvor uendelig lidt af sit erindringsmateriale nævnte væsen er i stand til at gøre sig bevidst i. Kun erindringerne af de sidste stærkeste oplevelser, hvilket vil sige erindringer af oplevelser, der har fundet sted indenfor dets nuværende lokale liv, har den kraft, der skal til for at kunne få dets primitive hukommelseslegeme til at reagere. Overfor erindringer af fjernere oplevelser, hvilket vil sige oplevelser, der fortaber sig i samme individs nuværende lokale livs første leveår, kan dets hukommelseslegeme ikke reagere, og jordmenneskets bevidste erindring om sin tilværelse får altså her sin yderste periferi eller horisont. Da denne horisont således ligger indenfor jordmenneskets nuværende lokale liv, er den overtro blevet almindelig i samme væsens udviklingszone, at det netop har begyndt sin tilværelse med dets nuværende lokale livs begyndelse, idet det jo ikke er i stand til i den fysiske dagsbevidsthed at gøre sig bevidst i nogen som helst erindring fra dets forudgående tilværelser eller lokale liv. Dog skal det her bemærkes, at individet, når det i den åndelige tilværelse, som det i følge senere afsnit af Livets Bog oplever mellem sine fysiske liv, passerer det tilværelsesplan, i hvilket den sjette grundenergi, der netop er identisk med "hukommelsesenergien", er den herskende, gennem sit hukommelseslegeme reagerer overfor erindringer af oplevelser, der fortaber sig tilbage til de to eller tre nærmeste forudgående liv. Dette vil igen overført til fysisk tid sige oplevelser indtil nogle få århundreder tilbage i fortiden. Men disse erindringsoplevelser kan heldigvis ikke overføres til det fysiske plans lavere zoners former for dagsbevidsthed og vil derfor fortabe sig med de pågældende individers begyndende sanseevne på det fysiske plan i hvert nyt fysisk lokalt liv netop til fordel for de ny fysiske oplevelsers erindringers uhindrede bearbejdelse til erfaringsmateriale.
Men dette er jo analyser, vi også må overlade til specialkapitler senere i nærværende bog.
Jordmennesket har således en overordentlig stor sum af erindringer, som udgør dets indre verden, i hvilken det altså i en udstrakt grad endnu er ubevidst, og som derfor hører med til dets underbevidsthed og i ubevidst form for samme individ er medvirkende årsag til dets nuværende skæbnedannelse.
Tilbage til forsiden
Forrige