223. Vi er her blevet kendt med, at jordmenneskets såkaldte fysiske tilstand i virkeligheden slet ikke er ren fysisk, men udgøres af en kombineret åndelig og fysisk funktion, og at den rent fysiske tilværelse i virkeligheden kun findes hos de allerførste stadier i dyreriget, hvor væsenerne endnu kun kan opleve livet i form af udefineret behags- og ubehagsfornemmelser, og dog er denne også indtil en vis grad baseret på åndelig energi, idet instinkt- og følelsesenergien jo udgør åndsenergier. Når den jordmenneskelige tilværelse ikke desto mindre almindeligt opfattes som en fysisk tilværelse, skyldes det den omstændighed, at jordmenneskets dagsbevidsthed endnu kun bæres af dets fysiske legeme, hvilket vil sige tyngdelegemet, som igen ved dets forbindelse med følelseslegemsfosteret kun er basis for dets fysiske sanser, overfor hvilke den åndelige verden jo er absolut usynlig. Men da den åndelige bevidsthedsfunktion hos jordmennesket endnu må henregnes til at være i sin første spæde vorden, idet dets åndelige legemer endnu ikke kan bære bevidstheden, medens den fysiske bevidsthedsfunktion hos samme væsen derimod er på sit højeste, og bevidstheden bæres af dets fysiske legeme, overdøver denne fysiske tilværelse så at sige dets spæde åndelige tilværelse. Og det er i henhold til dette kontrastforhold, at åndsoplevelserne af jordmennesket kun bliver oplevet eller opfattet som "tanker" eller "tankebilleder", medens de i virkeligheden er ligeså realistiske genstande som de fysiske eller materielle genstande. Men når disse åndelige "genstande" af individet således ikke bliver opfattet som ligeså realistiske som de fysiske, skyldes det altså den omstændighed, at dets åndelige legemer endnu ikke er bragt frem til en sådan kulmination på de åndelige tilværelsesplaner, som dets fysiske legeme netop er bragt frem til på det fysiske plan. De fysiske oplevelser må derfor nødvendigvis komme til at dominere det pågældende væsens bevidsthed. Og så længe åndslegemerne endnu ikke kan bære dets bevidsthed, føler det sig ét med sit fysiske legeme og mener, at alle dets funktioner er henhørende under dette, medens sagen i virkeligheden jo er denne, at hele dets bevidsthedsfunktion udgøres af en i kraft af forskellige legemer udløst reaktion mellem de forskellige kosmiske grundenergier.
      Jordmenneskets mest fundamentale legeme udgøres således af dets fysiske legeme. Gennem hjerne- og nervesystemet er dette legeme forbundet med de åndelige legemer, der for jordmenneskets vedkommende altså kun fremtræder i fostertilstand, og gennem hvilke dets åndsfunktioner udløses.