234. Når individet i kraft af sine sanseorganer befinder sig i bevægelse, og det, disse organer er rettet imod, også er i bevægelse, hvorledes bliver det så muligt at opfatte et virkeligt verdensbillede? – Alt, hvad der sanses, er jo kun sansning af bevægelser i forhold til andre bevægelser. Vor egen sansning er jo således kun oplevelsen af forskellen mellem vor nuværende egenbevægelse og vore omgivelsers egenbevægelse. Det verdensbillede vi danner os af denne oplevelse eller af dette forhold er således ikke noget virkeligt verdensbillede, hvilket vil sige, at det absolut ikke kan være udtryk for tilværelsens eller verdensaltets "faste punkt". Hvis vi derfor antager forholdet mellem vor egenbevægelse og omgivelsernes egenbevægelse for at være "det faste punkt" i tilværelsen, lever vi på en illusion. Vi lever således i nævnte tilfælde på en "sandhed", der er under opløsning, altså en sandhed, der også er bevægelse, repræsenterer forvandling.