Martinus: Livets Bog, bind 1, stk. 288

288. Den evige udvikling vil således være at ligne ved en evigt fortsættende opadgående bevægelse, i hvilken alle levende væsener deltager, ganske uafhængigt af om de er store eller små, rige eller fattige, sunde eller syge, forbrydere eller helgener, dyr eller mennesker osv. Alle bevæger de sig fremad og opad. Gennem umådelige variationer af forskellige former for oplevelse af livet, gennem vidt forskellige zoner og tilværelsesplaner, gennem materielle og åndelige tilstande, fra mørke og kolde kloder til varme og sollyse verdener går livets vej. Og de samlede kosmiske grundenergier gør således på basis af deres identitet som: sanseevner, legemskulturer, tilværelsesplaner, udviklingsstigen og livets vej, alle levende væsener til "kosmiske rejsende", for hvem de enkelte kloder er midlertidige opholdsstationer og seværdigheder. Og da disse rejsende bliver prægede af de erfaringer, indtryk og oplevelser de bliver berigede med på enhver sådan verden, de har passeret, bliver livet på enhver klode "interplanetarisk" og mangfoldigt i sin detaljering, og de nævnte energier eller den samlede guddommelige verdenskraft i sin grundanalyse udgørende "en uudtømmelig kilde til guddommelig visdom" og derved for gudesønnerne identisk med "et altomfattende fundamentalt udløsende moment for guddommelig kærlighed, lykke og salighed".

Symbol nr. 8

Livets vej. – Kosmiske udviklingsbaner

Forrige

Næste