Livets Bog, bind 1
Den mørke udstråling som en guddommelig velsignelse
38. Da begge skabeprincippets to kontrastmæssige udstrålinger gensidigt supplerer hinanden til en enhed, der atter igen er at identificere som udgørende den absolut betingende hovedfaktor i enhver form for oplevelse af livet, bliver nævnte princip såvel i dets mørke som i dets lyse udstråling identisk med en altbeherskende guddommelig velsignelse, der gør de levende væseners evige tilværelse til en voksende oplevelse af større og større højder i kosmiske bevidsthedssfærer, en tiltagende skuen af lysere og lykkeligere regioner af tilværelsesplaner i Guddommens evige rige.