40. Da udvikling kun kan finde sted gennem væsenernes oplevelse af mørke såvel som af lys, vil verdensgenløserne i første halvdel af en udviklingsspiral have til opgave at moralisere menneskeheden på basis af "det guddommelige skabeprincips" mørke udstråling, medens de samme væsener i sidste halvdel af nævnte spiral idealiserer eller fører menneskehedens udvikling på grundlag af nævnte princips lyse udstråling. I første halvdel af en udviklingsspiral er verdensgenløserne således besjælet af den mørke udstråling af skabeprincippet, medens de i den sidste derimod er besjælet af den lyse udstråling af samme princip.
      Da jordens menneskehed som før nævnt er gledet over grænsen til den sidste halvdel af en spiral og allerede i årtusinder har været ført af den lyse udstrålings verdensgenløsere, medens dens direkte førelse af den mørke udstrålings indviede væsener er af langt ældre dato, kommer disse sidstnævnte væsener til for samme menneskehed at fortone sig dybt ind i fortidens mørke. Men efterdønninger af deres eksistens eksisterer dog endnu i form af begreber som "Lucifer", "Ahriman", "djævle", "Satan" osv. på samme måde som efterdønningerne af kæmpedyrene, der levede på jorden i en længst forsvunden fortid, nu er at genkende som "dragerne" i eventyrene. Men ligesom der i henhold til fund af skeletter og forsteninger ikke savnes beviser for disse kæmpedyrs eksistens, således savnes der heller ikke beviser for en tidligere eksistens af mørke verdensgenløsere i jordzonen, idet den af disse oprettede og indarbejdede verdensmoral endnu i vore dage behersker udviklingen og menneskene i langt større udstrækning end den af de lyse verdensgenløsere påbegyndte ny kulturbasis, der med sine få årtusinder kosmisk set kun lige er i sin begyndelse eller vorden. Dette forstås bedre, når man ser, at alle begreber, der forsvarer eller stimulerer hævn, krig, mord, drab, straf, kødspisning, "retfærdig harme", "hellig vrede", er at identificere som udgørende detaljer i den mørke udstrålings moral. Herunder hører naturligvis også enhver form for gudsdyrkelse, der har ofring af dyr og mennesker til følge. Denne moral udgør altså den fuldstændige modsætning til den lyse udstrålings moral, ud fra hvilken vi kender sådanne begreber som "Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre", – "Du skal elske din næste som dig selv", – "I skulle aldeles ikke hævne, hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger den Herre Zebaot."
      Jordmenneskene befinder sig altså på et sted i udviklingens spiralafsnit, hvor den lyse udstråling er i sin vorden, medens den mørke udstråling af samme princip er i stærk aftagen. Denne aftagen bliver netop fundamental, idet jorden allerede har passeret kulminationen for den mørke udstråling, som derved forlængst er indgået i jordmenneskenes bevidsthed som naturlige anlæg. Derved overflødiggøres de mørke verdensgenløseres mission i jordzonen. Da det jo er verdensgenløsernes mission at indplante såvel den mørke som den lyse udstråling af skabeprincippet i menneskebevidstheden således, at den hos de pågældende væsener kan blive til naturlige anlæg og derved befordre kulminationen, vil man kunne forstå, at enhver lys eller mørk verdensgenløsers mission er forbi eller savner enhver betingelse der, hvor de pågældende udstrålinger i forvejen kulminerer.