88. Med den lyse udstråling fra "det guddommelige skabeprincip" begyndte der at gøre sig en ny kraft eller energiform gældende. Denne ny kraft var den gryende "kærlighed". Og efterhånden som denne begyndte at indvirke på væsenerne, kom livet til at betyde mere end "selvopholdelsesdrift". Der begyndte således ved siden af nævnte drift også at opstå interesse for medvæsenernes ret til livet. Men denne interesse var naturligvis endnu kun fremtrædende i en meget svag eller elementær form i forhold til selvopholdelsesdriften. Men efterhånden som nævnte interesse med visse mellemrum gennem verdensgenløsere blev næret med tiltagende stærkere og stærkere nye impulser fra den lyse udstråling fra skabeprincippet, blev den til en faktor, om hvilken væsenerne kunne slutte sig sammen. Den blev til religion og moral. Og disse sammenslutninger har efterhånden udviklet sig til at udgøre de nu eksisterende store trossamfund verden over. Ethvert sådant trossamfund er baseret på de pågældende væseners højeste begreber om idealisme. Denne idealismes natur og karakter vil altså være udtryk for de samme væseners højeste midlertidige standard i udviklingen og må således forandre sig, alt eftersom nævnte standard glider fremad i fuldkommenhed. Og da denne idealisme efterhånden bliver inspireret eller ført af den lyse udstråling fra "det guddommelige skabeprincip", bliver den i tilsvarende stigende grad udtryk for væsenernes "interesse for medvæsenernes ret til livet" eller "næstekærlighed".