91. Den åndelige basis, om hvilken alle jordmennesker kan samle sig, kan altså ikke være religiøs tro, men må være religiøs viden. Ligesom to plus to er lig fire for alle mennesker over hele jorden, således må livets højeste og vigtigste analyse også være af international natur eller ens for alle mennesker. Sålænge den endnu ikke er det, men katolikker tror, at verdensaltet er katolsk, og muhamedanere, at det er muhamedansk, og buddhister, at det er buddhistisk, og jøder, at det er jødisk osv., da er dette kun udtryk for, at de nævnte folkeslags religiøse basis ikke er blevet til viden, men derimod kun fremtræder som en af hver især af de nævnte folkeslags ønsker og begær præget forestilling; thi i modsat fald ville den ligesom den samlede sum af to plus to være af international natur. En absolut viden eller videnskab, hvilket vil sige en kendsgernings analyse, kan ikke være af national eller individuel natur, thi i så fald er den ikke virkelig viden, men fremtræder derimod kun som identisk med en formodning eller forestilling om en eventuel eksisterende kendsgerning. Hvis der var individer, der f.eks. troede, at to plus to er lig tre, fem, seks eller syv osv., da ville hvert af disse facit ikke være videnskab, men derimod kun individuelle formodninger om det virkelige facits natur og eksistens. De ville være udtryk for en på det særlige felt mangelfuld begavelse og måtte forandres, alt eftersom de nævnte formodninger blev udvidet til videnskab, og det virkelige facit, tallet fire, derved kom til syne. Medens de førstnævnte tal var udtryk for individuelle forestillinger og måtte forandres, så er tallet fire i det givne tilfælde udtryk for kendsgerningens analyse og kan ikke forandres. To plus to er lig fire over hele universet og gennem alle tider, medens de andre af de nævnte facit kun er eksisterende indenfor enkelte særlige af uvidenhed opretholdte bevidsthedsområder. Ligesom erkendelsen af facittet to plus to måtte forandres, så længe det endnu kun var en fejlagtig eller ufuldkommen forestilling, således også med jordmenneskenes erkendelse af livets højeste mysterium eller den evige sandhed. Den er endnu i stor udstrækning fremtrædende under forholdet to plus to er lig tre, fem, seks eller syv osv. og kommer derved i tilsvarende udstrækning til at afsløre sig som kun udgørende individuelle ufuldkomne forestillinger om sandheden eller livets virkelige facit, som så igen hver især er blevet religion for folkeslag, med hvis opfattelse de har været i harmoni. Derfor bliver dette facit for nogle væsener katolsk, for andre buddhistisk osv., alt efter de pågældende væseners særlige opfattelsesevner. Men ligeså lidt som det virkelige facit af to plus to kan være individuelt, kan være katolsk, muhamedansk osv., ligeså lidt kan den virkelige analyse af livets højeste love eller evige sandhed være individuel, være østerlandsk eller vesterlandsk. Den evige sandhed eller livets absolutte analyse er ens over hele universet, er ens for alle individer uafhængigt af deres forestillinger eller formodninger om den, ligegyldigt om de kender den eller ikke. Og det er denne evige og uforanderlige analyse af sandheden, det er dette facit af livets samlede manifestation, bevægelse og vibration alle jordmennesker, alle folkeslag må bringes til at kende, til at acceptere. Kun det alene har den fornødne stabilitet i sig til at skabe fred indenfor en hel verdens menneskehed, til at rette en hel klodes åndelige kurs op mod de evige regioner, mod alkærlighedens, livets og lykkens tinder.