94. Da væsenernes religiøse opfattelse og liv er det bærende fundament for deres moral og materielle fremtræden, kan ovenfor omtalte åndelige kurs mod enheden ikke finde sted uden at efterlade en tilsvarende refleksion i den materielle verden. Og vi bliver da også vidne til, at alle foreteelser, erfaringer og oplevelser også her stiler mod enheden. Ligesom jordmenneskene stiler mod en fælles åndelig basis, således stiler de også mod en fælles materiel basis. Da denne stigende udvikling jo bæres af den uselviskheden eller alkærligheden befordrende udvikling fra "det guddommelige skabeprincip", vil alle foreteelser, der er baseret på selviskhed og derfor til skade for samfundet, på samme måde som dogmer og overtro gå sin opløsning eller forvitring i møde. Det mest fremragende materielle spor, som den lyse udstråling således allerede nu har efterladt sig, er den realitet, vi før i dette kapitel har berørt under begrebet "statsmagten". Statsmagten er således en uselviskhedens institution, og den energi eller kraft, der virker eller udstråler igennem den, er alkærlighed. Den har derfor til opgave at sikre det enkelte individ beskyttelse, lov og ret indenfor samfundet. Men da jordmenneskene endnu ikke er fuldkomne, vil deres alkærlighed og dermed deres statsmagt heller ikke være fuldkommen, men må være begrænset af, hvad der til dato af almenheden anses for at være ret og moral. I samme grad som væsenernes åndelige kvalifikationer, deres uselviskhed eller alkærlighed udvikler sig, i samme grad udvikler også deres statsmagt sig i form af lov- og retsvæsen, og i samme grad bliver den mere og mere beskyttende for det enkelte individ, bliver mere og mere udtryk for kærlighed. Lov- og retsvæsen i form af statsmagt er således ikke det endelige og færdige resultat af udviklingen af samfundets samlede uselviskhed eller alkærlighed, det stiler mod et endnu højere mål.