99. At alle statsmagter eller alt lov- og retsvæsen bliver udvidet til at koncentrere sig i én samlet international øvrighed, eller i en for alle folkeslag og alle nationer fælles domstol eller verdensret, bliver også synligt som en absolut uundgåelig nødvendighed gennem dette, at den almindelige form for lov- og retsvæsen er af national natur, medens den overfor internationale foreteelser ikke har nogen særlig magt. Der kan den højst virke gennem venlige aftaler, midlertidige overenskomster eller forbund. Men da det nationale retsvæsen ikke kan yde nogen garanti for disse realiteters overholdelse, tvinges nationen til at opretholde en stående hær og flåde for ad blodsudgydelsens vej at tvinge sine rettigheder eller formentlige rettigheder respekteret. Men derved tvinges yderligere dens lov- og retsvæsen til at være inkonsekvent. Handlinger, som det i det ene tilfælde må straffe som "forbryderiske" og "umoralske", må det i andre tilfælde anerkende som "heltebedrifter" og "idealer". Vi bliver således vidne til, at nationen gennem templer, kirker og skoler opdrager folket i religion og næstekærlighed, lærer de enkelte individer, at de ikke må slå ihjel, ikke må dræbe, medens hele den samme nations eksistens og opretholdelse udadtil mod andre nationer er baseret på det dræbende princip eller på et helt mordsystems geniale raffinementer. Samtidig med, at staten gennem sit lov- og retsvæsen straffer og tugter enhver af sine indbyggere, der enten direkte eller indirekte forvolder medborgeres død og lemlæstelse eller på anden måde bliver generende for sine medmennesker, bliver den på grundlag af en manglende verdensdomstol eller verdensøvrighed tvunget til at lade sine unge borgere af mandkøn, endnu inden de er helt voksne, i form af den såkaldte "værnepligt", gennemgå en ligefrem fundamental uddannelse i at være det dræbende princips underdanige tjenere overfor "fjenden". Her lærer de overfor denne at betjene sig af sværd, revolvere, maskingeværer, torpedoer, giftgas samt falskhed, røveri og plyndring osv. Dette vil altså sige det samme som, at alle de handlinger, som de unge mænd er opdraget til at erkende som "umoralske", "forbryderiske" og "strafbare", når de er rettede mod medborgerne i deres eget fædreland, lærer de her at anerkende som rene glorværdige "heltebedrifter", når de er rettede mod "fjenden", mod en anden nations borgere, mod andre væseners fædreland, og har bragt dette til "tavshed", til underkastelse og nedværdigelse. Og det er givet, at sålænge staten eller nationen er tvunget til at praktisere lov og ret på denne måde, vil den være af neutraliserende eller hæmmende virkning for sine egne undersåtters udvikling og fremgang i ånd, kultur og moral.