Livets Bog, bind 1
Et uddrag af jordmenneskehedens kosmiske analyse. Opfyldelsen af det store kærlighedsbud i form af tolv afgørende punkter
117. Vi er hermed nået igennem alle de vigtigste udviklingsfaktorer, der for tiden behersker jordmenneskesamfundet. Vi er blevet vidne til dets ulykkelige tilstand og denne tilstands årsag samtidig med, at vi også er blevet sat ind i vejen til dens fjernelse. For at denne vej kan blive endnu mere klar og tilgængelig for den alvorlige sandhedssøger, skal vi i samklang med nærværende og øvrige kapitler i Livets Bog trække et uddrag af jordmenneskesamfundets kosmiske analyse op i efterfølgende lille resumé.
      Jordmenneskesamfundet udgør en kosmisk realitet, der befinder sig under udvikling. I denne udvikling repræsenterer det et stadium, der igen er at udtrykke som en overgangstilstand fra "dyreriget" til "menneskeriget". Denne tilstand kommer derved til at forme sig som en kamp mellem disse to rigers førende energier, der igen henholdsvis er at udtrykke som "selviskheden" og "uselviskheden". Da selviskhedens energier i sin kosmiske natur er eksplosive eller adsplittende, og uselviskhedens er klæbrige eller forenende, vil jordmenneskesamfundets udvikling altså være identisk med en forvandling fra en tågeformet adsplittet tilstand til en sammenklæbet eller fortættet enhed. Med andre ord, nævnte samfund er at ligne ved en stjernetåge, der er på vej til at fortætte sig til en lysende sol. I denne fortætningsproces er jordmenneskesamfundet nået frem til at repræsentere en hel del enkelte allerede sammensmeltede eller fortættede lysende punkter. Disse lysende punkter fremtræder for os i tilværelsen som "nationer" eller "statsmagter". Men fortætningsprocessen udfolder sig stadig videre. I form af en række internationale foreteelser er statsmagterne allerede smeltet så meget sammen eller er så meget afhængige af hverandre, at en enkelt statsmagts afbrydelse eller udelukkelse fra denne sammensmeltning i mange tilfælde er et "brud", er en katastrofe. For jordmenneskehedens mest fremragende intelligens er denne kendsgerning allerede blevet så åbenlys, at den har affødt store internationale anti-krigsbevægelser, fredsligaer og "Folkenes Forbund", hvilke bevægelser alle er i stigende udvikling og udgør kræfter, der mere og mere koncentrerer sig i skabelsen af en fælles verdensadministration og verdensregering og derved vil komme til at gøre opfyldelsen af verdensreligionernes forjættelse om "én hjord og én hyrde" til en kendsgerning. Disse realiteter bliver så meget desto mere synlige som virkelige og absolutte kendsgerninger, eftersom alle de lidelser og besværligheder, jordmenneskeheden for tiden oplever, alle til hobe som årsag peger tilbage på den dyriske energi "selviskheden", som i denne forbindelse er det samme som "nationalisme". Naturligvis betyder dette ikke, at nationernes originale særpræg i ånd og kultur skal undertrykkes. Her bliver selvfølgelig kun tale om de dele af samme, der er til skade for eller kolliderer med hele den samlede jordmenneskeheds beståen og velfærd. Da uselviskhedens befordring i form af "internationalisme" yderligere ad åndelig vej bliver stimuleret eller båret af den tidligere omtalte ny verdensimpuls fra "det guddommelige skabeprincip", bliver internationalismens sejr, i form af et guddommeligt internationalt verdensrige med én fælles åndelig absolut viden som religiøs basis og en på denne basis opbygget fuldkommen eller retfærdig verdensadministration, ikke i nogen måde at betragte som en utopi eller et i en uoverskuelig fremtid fjerntliggende problem, men er derimod en realistisk kendsgerning, på hvis skabelse der hver dag foregår en lille brøkdel for vore øjne, og som intet jordmenneske derfor ansvarsløst kan modarbejde eller undlade at stimulere. Det bliver så meget desto mere en kendsgerning, eftersom de nævnte realiteter eller det her i nærværende kapitel skildrede verdensrige med dets fuldkomne konsekvenser i virkeligheden kun udgør ophævelsen af alle de fakta, som jordmenneskene netop i dag er i færd med at opleve som ufuldkommenheder og mangler. Da jordmenneskeheden hovedsagelig består af normale individer, og de normale individer kun betjener sig af normale handlinger, og de normale handlinger er identiske med dem, som erfaringen har stadfæstet som logiske, vil almenheden således komme til at handle logisk med hensyn til jordmenneskesamfundets opretholdelse, alt eftersom den netop oplever det ulogiske og fejlagtige i dets nuværende eksistens. I modsat fald vil den jo være at stemple som unormal. Men da alle erfaringer viser, at der ikke er noget i vejen med jordmenneskesamfundets mentalitet, idet det dag for dag udvikler sig og tager lære af alt, udnytter alt, og at dets udvikling kosmisk set befinder sig i normal stigning, vil verdensriget i en forholdsvis nær fremtid være en virkelighed, hvis skabelse ethvert jordmenneske allerede i dag enten er med til at fremskynde eller forsinke. Det store spørgsmål for de enkelte jordmennesker bliver derfor dette: "Hvad skal vi gøre for at være i samklang med skabelsen af dette guddommelige fredsrige eller udløsningen af den absolutte harmoni og lykke på jorden?" Og svaret bliver her ligesom alle andre steder i den guddommelige visdom det store bud "elsker hverandre!"
      Da energierne eller vibrationerne fra den lyse udstråling fra skabeprincippet gennem begivenhederne efterhånden har formet opfyldelsen af dette guddommelige bud til at udgøre særlige bestemte realiteter, som griber ind i jordmenneskenes daglige liv og færden, og disse realiteter gennem den ny verdensimpuls fra ovennævnte udstråling nu yderligere vil blive forstærkede som identisk med vejen til lyset, skal vi her give et overblik over samtlige realiteter. Disse eller hele den samlede energiudfoldelse, gennem hvilken det guddommelige Forsyn således søger jordmenneskehedens opfyldelse af det store kærlighedsbud bragt frem til fuldkommenhed, vil være at udtrykke som identisk med følgende tolv punkter:
     
  1. Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).
         
  2. Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
         
  3. Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.
         
  4. Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder, kan være kvalificerede til at kende forskel på "abnorme handlinger" og "forbrydelser", – kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
         
  5. Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
         
  6. Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.
         
  7. Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
         
  8. Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
         
  9. Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.
         
  10. Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
         
  11. Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.
         
  12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler.
         
Disse tolv punkter vil altså være at udtrykke som identiske med de realiteter, omkring hvilke hele den jordmenneskelige udviklingsenergi koncentrerer sig, og under hvilke opfyldelsen af tilværelsens højeste kærlighedsbud "elsker hverandre" på basis af den ny kosmiske verdensimpuls nu indenfor jordmenneskets daglige tilværelse vil søge hen imod sin fuldkomne udløsning. De nævnte punkter er således ikke en udviklet hjernespekulation eller opsat hypotese, men er derimod udtryk for en virkelig kendsgernings analyse, der kun er kommet til udtryk i tankelivet på basis af forudgående realistiske oplevelser. Intet jordmenneske vil derfor kunne eksistere uden at være i berøring med disse realiteter eller omgivet af disse energier.