Livets Bog, bind 1
Gruppe B. Væsener der er eller kan blive trofaste tilhængere af den gamle verdensimpuls. En principiel forskel i de to store gruppers religiøse indstilling. "Den guddommelige suggestion". "Troen". "Troen" som udløser af åndelige kræfter og "omvendelse". Forskellen mellem gruppe A og gruppe B. Forskellen mellem den gamle og ny verdensimpuls. Væsener med fremtrædende intelligens, men endnu på det religiøse område underkastet den guddommelige suggestion
140. Gruppe B. Med femte afdeling af tredje kategori er vi nået igennem den del af jordmenneskeheden, som er mere eller mindre uimodtagelig for religiøs inspiration og kraft fra den gamle verdensimpuls, eller er af en sådan bevidsthedskombination, at de gamle religiøse begreber, dogmer eller forestillinger for den er blevet mere eller mindre naive. Alle samtlige individer indenfor denne del af jordmenneskeheden vil derfor absolut kun kunne stimuleres af den ny verdensimpuls, overfor hvilken de efterhånden vil blive mere og mere modtagelige. Den vil således for dem være den absolut eneste vej til lyset, til "omvendelse". Med hensyn til gruppe B har vi derimod med en række væsener at gøre, der endnu ikke er vokset fra den gamle verdensimpuls, hvis trofaste tilhængere de enten er eller kan bringes til at blive. Nævnte impuls er således disse væseners eneste vej til lys og "omvendelse".
      I gruppe A blev vi vidne til, at der i denne var primitive væsener, lige inkarnerede fra naturmenneskeregionen, der var vokset fra den gamle verdensimpuls. I gruppe B vil vi derimod blive vidne til, at der findes fremragende udviklede væsener, væsener, der kan sidde inde med doktor- og professortitler uden at være vokset fra ovennævnte impuls, ja som endog undertiden kan være fanatiske tilhængere af de gamle begreber, der derfor for dem er urokkelige dogmer. Der vil således i de to store bevidsthedsgrupper være en principiel forskel i deres religiøse indstilling. Og denne forskel vil i virkeligheden principmæssig være den samme som forskellen mellem det lille nyfødte barns og det mere fremskredne individs indtagelse af næring. Ligesom det nyfødte barn ikke kan fordøje eller indtage grovere eller fastere næringsmidler, men må ernæres ved flydende føde eller mælk, således kan jordmenneskene heller ikke i deres første udviklingszoner fra dyr til menneske selv optage religiøs næring fra de grovere daglige materielle begivenheder og oplevelser, men må på en måde ernæres med "flydende" religiøs næring. Denne "flydende" næring har her i Livets Bog fået navnet "den guddommelige suggestion". Da suggestion udgør en individet – ikke ved intelligens, – men udelukkende ved følelse påført forestilling, der igen som følge heraf får virkelighedspræg og magt over samme individs sind uden nogen materiel eller intelligensmæssig begrundelse, bliver den "flydende" religiøse næring eller den guddommelige suggestion således en individet på ovennævnte måde påført religiøs forestilling, der altså igen uden at være intelligensmæssigt underbygget, bevist eller begrundet for samme individ helt behersker dette. Da en sådan beherskelse igen er det samme som "tro", bliver alle sådanne individer, hvis religiøse tilstand lader dem fremtræde under begrebet "troende", identiske med væsener, hvis religiøsitet endnu opretholdes i kraft af den guddommelige suggestion. At være urokkelig "troende" på noget, der ikke er intelligensmæssigt bevist, vil altså være det samme som at være suggereret. Og "troende" væsener er således alle uden undtagelse individer, der endnu ikke magter ved egen hjælp at få religiøs inspiration eller forståelse gennem selve de daglige materielle begivenheder, men altså får deres religiøse behov eller tilfredsstillelse gennem "troen". Troen bliver således synlig som en indstilling af bevidsthed, der åbner for indstrømning af sjælelige eller åndelige energier i individet. Da bevidsthed i sig selv jo er energi, og energi ikke kan forvandles uden på basis af en anden energi, bliver de nævnte åndelige energier således her synlige som realistiske kendsgerninger, idet de efterhånden fuldstændig forvandler det pågældende individs bevidsthed. Når et individ således kommer under den guddommelige suggestion, hvilket vil sige, at det bliver bibragt en midlertidig urokkelig tro på et eller andet som religiøst ideal, vil der straks begynde at strømme en til dette ideal svarende åndelig eller kosmisk kraft gennem individets bevidsthed. Denne kraft vil altså være af en mere eller mindre fremragende åndshøjde, alt efter det niveau, som nævnte ideal repræsenterer. De åndskræfter, der på denne måde strømmer gennem det primitive naturmenneske, er således ikke på samme højde som dem, der strømmer gennem det mere udviklede kulturmenneske, idet dette sidste væsens tro er rettet mod et ideal, der er af højere åndelig natur end genstanden for naturmenneskets tro. Når disse åndskræfter strømmer ind i individets bevidsthed, giver de sig udslag i en glæde, der undertiden kulminerer i ekstase, samt inspiration eller fornyet lyst og tendens til at stile mod det ideal, på hvilket dets tro er baseret. Der, hvor en sådan bevidsthedsforvandling pludselig overgår et individ, vil den være identisk med det, vi i den daglige tilværelse kalder "omvendelse". "Troen" er således den absolut eneste vej, gennem hvilken det kosmisk set endnu primitive væsen kan få adgang til sin religiøse næring og tilfredsstillelse. Det er den eneste vej, ad hvilken det kan få tilført den for sin udvikling fremefter nødvendige kosmiske kraft eller energi. Dette at komme til at tro på et religiøst ideal, vil altså for et sådant individ være en åndelig livsbetingelse. Men da dette at tro ikke er noget, der er viljen underkastet, af hvilken grund det jo også er umuligt med fysisk magt at påtvinge et væsen en tro, må denne bibringes individerne ad andre veje. Jo mindre intelligent individet er, desto lettere har det ved at tro. Men jo lettere det har ved at tro, desto mere åbent eller modtageligt er det for åndelige energier uden intelligensmæssig begrundelse. Det modtager således de religiøse eller åndelige energier mere i form af impulser eller psykisk tilskyndelse end i form af virkelige analyser, medens det omvendte er tilfældet med det mere fremskredne jordmenneske. Jo mere udviklet dette er, desto mere umuligt bliver det for samme væsen at tro uden intelligens- eller fornuftsmæssig begrundelse. Det kan derfor, efterhånden som dets udvikling skrider frem, kun få sin modtagelige indstilling for religiøs næring eller kosmisk kraft gennem virkelige analyser, erfaringer og selvoplevelser, hvilket igen er det samme som virkelig "viden". Og vi er således her kommet til forskellen mellem gruppe A og gruppe B. Gruppe A består således af væsener, der ikke mere kan få deres bevidsthed eller voksende intelligens i nogen for dem fyldestgørende samklang med den gamle verdensimpuls, medens gruppe B derimod består af væsener, der endnu ikke har intelligensevne nok til at kunne begynde at forstå livets store og virkelige kosmiske analyser, og derfor kun gennem den guddommelige suggestion eller tro kan føres fremad mod lyset.
      Den gamle verdensimpuls, som altså er disse væseners eneste vej til lyset, er derfor også af en sådan natur, at den fører væsenerne mere ved tro end ved viden, og er således en modsætning til den ny verdensimpuls, der vil komme til at føre væsenerne mere ved viden end ved tro.
      Med hensyn til gruppe B er intelligenslivet altså ikke af en så fremragende natur, at det fordrer nogen ud over den gamle verdensimpuls fremtrædende tilfredsstillelse. Ganske vist findes der også her repræsentanter for intelligens i form af doktorer og professorer, men disse væsener har ikke opnået deres grader eller titler i sådanne intelligensmæssige felter, at de er vokset fra troen. Og deres intelligens på det religiøse område er således endnu ikke større, end at de stadig er underkastet den guddommelige suggestions førende magt.