Livets Bog, bind 4
Jo mere jordmennesket benægter "livets" eksistens, desto mere beviser eller bekræfter det netop, at "livet" eksisterer
1401. "Døden" er altså dominerende i det materialistisk indstillede jordmenneskes forestillingskreds. Det benægter den tankegangs eller det sjælelivs eksistens, der sætter det i stand til at jonglere med materien og opleve sin næstes og sit eget fysiske legemes fremtrædende materiekombination. Det benægter således det sjælelivs eksistens, der sætter det i stand til at manifestere denne benægtelse. Det forstår således ikke, at jo mere det benægter "livets" eksistens, jo mere energi det udløser for at forme tanker, ord og tekst, der skal bevise, at de levende væsener kun er "skabte ting", kun er fysiske kroppe, kun er materiekombinationer, jo mere åbenbarer det, at livet netop eksisterer og beviser dermed urokkeligt dets eksistens. En klump materie, der kan påstå, at livet ikke eksisterer, kan da umuligt blive et bevis for, at det ikke eksisterer. Når en materieklump kan ræsonnere og forme en tankerække og give denne udtryk i ord og handling, kan dette ord og denne handling eller denne manifestation da umuligt være bevis for, at dens ophav ikke eksisterer.