Livets Bog, bind 1
Den første religiøsitet befordrende selviskhed. Den begyndende gudsdyrkelse. De første former for "helteskikkelser". "Den mørke moral" som affødende "den lyse moral"
174. Indenfor jordmenneskenes rækker arbejder angsten og rædslen videre og skaber mere og mere liv og bevidsthed i individets bøn om beskyttelse. Gennem denne bøn opstod efterhånden hele dets religiøse udvikling. Denne udvikling blev så igen stimuleret og båret af de energibølger fra "det guddommelige skabeprincip", vi har udtrykt som "kosmiske verdensimpulser", og hvis udløsende medier er betegnede som "verdensgenløsere". I de første stadier af nævnte udvikling, hvor angst og frygt endnu var udgørende den hovedsagelig drivende spore i individets daglige bevidsthedsliv, måtte denne jo blive til fordel for selviskhed. Det drejede sig jo om for individet at kunne blive i stand til at overvinde sine fjender, og det var i dets mangler heraf, at det fik et forsyn nødig. I dette forsyn så individet efterhånden et overmægtigt væsen eller et væsen i dets eget billede, men naturligvis udstyret med de formentlige fuldkommenheder, som det selv manglede. Ved ofringer og handlinger søgte individet at gøre sig til yndest hos dette væsen for der at hente støtte til overvindelse af sine vanskeligheder. Da disse vanskeligheder bestod i overvindelse af dets blodtørstige medvæsener, blev alle, der var udstyret med særlig kraft og styrke, og som derfor havde særlige anlæg for at kunne overmande og sejre over fjenderne, til "helteskikkelser". Og den gældende moral var således af en mørk natur. Denne morals dønninger går endnu gennem det jordmenneskelige samfundslegeme. Men da den mørke moral hovedsagelig er bestående af tyngdeenergi og derved befordrende alle former for lidelse, og lidelse igen forædler følelseslivet, hvilket vil sige, at den udvikler evnen til at føle medlidenhed, barmhjertighed, opofrelse osv., blev nævnte moral således underminerende sig selv, alt eftersom den afstedkom så megen lidelse for det pågældende individ, at nævnte forædling fandt sted. Med denne forædlings tiltagende udvikling opstod antipati mod den mørke moral, mod bevidst udfoldelse af lidelse. Denne antipati er således begyndelsen til den moral, der bæres af den lyse udstråling fra "det guddommelige skabeprincip", som nu gennem civilisation og kultur skal føre jordmenneskeheden mod den store fødsel.