Stk.:  (1-288)      
      Avanceret søgning
   
Plantens vågne og sovende bevidsthed. De første former for hvile og virksomhed. Modsætningen mellem plantens og dyrets underbevidsthed
184. Plantens vågne bevidsthed findes altså kun på et åndeligt plan. Hele dens fysiske tilværelse oplever den derfor som før nævnt kun i form af "søvn". Dette vil altså igen sige, at når planten hviler sin dagsbevidsthed og befinder sig i søvn, udvikler den sin materielle tilværelse. Da er den med til at frembringe sommer i den materielle verden. Da arbejder den på det fysiske plan. Hensigten med dette arbejde vil være at få udviklet dens fysiske legeme så meget, at det kan bære dens bevidsthed eller gøre den dagsbevidst i den materielle verden. Og når den er nået så vidt, ser vi den ikke mere som "plante", men som "dyr". Når planten derimod er vågen eller befinder sig i sin dagsbevidste tilværelse, ser vi i de fleste tilfælde dens fysiske tilværelse eller fremtræden som udtryk for en dødlignende tilstand, hvilket i stor udstrækning er tilfældet om vinteren, for så atter igen, når dens ydre og indre betingelser tillader det, at "falde i søvn" på dens eget plan, og gennem denne søvn en lille tidsperiode arbejde videre i sin underbevidsthed på fuldkommengørelsen af sit fysiske legeme i retning mod dyreriget, hvorefter den atter "vågner op" en lille tid på sit eget plan og således fortsættende. På plantens eget tilværelsesplan eller i "instinktriget" former dens oplevelse af livet sig således som en skiftende udløsning af en bevidst og ubevidst tilværelse. Denne skiftende udløsning er igen identisk med de første elementære former for hvile og virksomhed. Når planterne befinder sig i en slags dvaletilstand om vinteren, er det således udtryk for, at deres bevidsthedskoncentration er trukket ind i deres dagsbevidstheder på instinktplanet, hvorved deres vågne liv fungerer, medens deres fysiske bevidsthedstilstand er i hvile, ligesom det omvendte forhold jo gør sig gældende, når bevidsthedskoncentrationen har trukket sig ind i deres fysiske legemer og bragt disse til funktion og udfoldelse, hvorved dagsbevidsthedslivet befinder sig i hvile. Men da de fysiske legemer jo ikke er udviklede nok til at give planterne en vågen eller bevidst oplevelse af livet, bliver den periode, hvor bevidsthedskoncentrationen netop er indstillet på deres fysiske bevidsthedsliv, identisk med "søvn". Vi ser således, at plantevæsenerne også har en sove- og vågenbevidsthed. Men medens de nævnte væsener i vågen tilstand befinder sig på et åndeligt plan og i sovetilstand på det fysiske, befinder dyrene sig derimod på det fysiske plan i vågen tilstand og på et åndeligt plan, når de sover. Men dette har jo sin årsag i, at der med dyreriget finder et vendepunkt sted i udviklingen. Tyngdeenergien er jo den mest materielle energi, overfor hvilken de andre grundenergier derfor bliver af en mere åndelig natur. Da dyret jo i virkeligheden udgør en plante, der har fået tyngdelegemet eller det fysiske legeme udviklet så meget, at samme legeme kan bære dagsbevidstheden, og det næste legeme, der skal udvikles, derfor må blive et åndeligt legeme, og dette legeme endnu ikke kan bære dets bevidsthed, men endnu kun fremtræder som sove- eller underbevidsthed, er det således i henhold hertil givet, at denne underbevidsthed må blive modsat plantens og være af åndelig natur.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.