"Intuitioner"
199. Hos ethvert jordmenneske, der er så langt fremme i udviklingen, at det har enkelte øjeblikke, hvor det er udrenset for lavere energier, hvilket i dette tilfælde vil sige øjeblikke, hvor det gennemstrømmes af ren kærlighedsenergi, og det derved befinder sig i ren og høj åndelig ekstase, der igen er det samme som inspirationstilstand, kan intuitionsfunktionen finde sted.
Individet oplever da uden nogen som helst bevidst forudgående analysering eller definition i sådanne øjeblikke en pludselig opståen eller fremkomst af nye åndsoplevelser eller tankebilleder i dets bevidsthed.
Sådanne pludseligt gennem glæde eller ekstase opståede nye og færdige tankebilleder kalder vi "intuitioner".
Intuitioner er således identiske med symptomer på eller resultater af den i form af samarbejdet mellem følelses-, intelligens- og intuitionslegemsfosteret udløste åndsfunktion i individets underbevidsthed.
Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.