Stk.:  (1-288)      
      Avanceret søgning
   
Jordmennesket kun primitivt bevidst i sin "indre verden". Jordmennesket kan gennem intuitionen eller det kosmiske klarsyn begynde at sanse "guldkopierne" – ikke som en erindring om, men som en oplevelse af evigheden. Forskellen mellem intuition og hukommelse. Synsevnens natur. "Guldkopierne" som følelsesløse i områder, hvor hukommelseslegemet endnu ikke kan fungere. Oplevelse af "guldkopierne" i kraft af intuitionslegemet og i kraft af hukommelseslegemet. "Guldkopierne" kan kun opleves som "salighed"
213. I den indre verden er jordmennesket altså på grund af dets hukommelseslegemes primitive tilstand i vågen dagsbevidsthed kun bevidst i en brøkdel af dets nuværende lokale liv, der igen kun udgør en uendelig lille eller mikroskopisk del af den indre verden, der åbenbarer sig for det i salighedsrigets kulminationszone. Men selv om individet således fundamentalt først kan erindre sig sin egen indre verden i salighedsriget, så er det dog ikke afskåret fra allerede i forudgående tilværelsesplaner før dette rige at kunne begynde at udnytte "guldkopierne" i sin ydre manifestation, når det når så vidt, at dets intuitionslegemskerne begynder at fungere. Men denne anvendelse af "guldkopierne" giver ikke en bevidst erindring om, men en oplevelse af evigheden. Thi denne oplevelse er identisk med det kosmiske klarsyn og har sin kulminationszone i den guddommelige verden.
      Der bliver således en principiel forskel, når individet oplever sin indre verden i kraft af sit hukommelseslegeme, og når det oplever den i kraft af sit intuitionslegeme. I første tilfælde bliver oplevelsen altså identisk med "erindring", medens den i sidste tilfælde bliver identisk med "nyoplevelse". Denne forskel bliver således desto mere åbenlys, eftersom man kommer til kundskab om, at erindringsevnen udgør en slags højeste føleevne, medens intuitionsevnen udgør en slags højeste synsevne. Med hensyn til synsevne, da ved vi jo fra den fysiske verden, at denne også udgør en form for føleevne. Men medens man med den almindelige føleevne direkte kan føle sit legemes organiske bestanddele, hvilket vil sige de dele, der gennemtrænges af nervesystemet, men ikke de uorganiske dele, hvilket vil sige legemsdele, gennem hvilke nervesystemet ikke kan forplante sig, så kan man med synsevnen derimod opleve uorganiske eller mineralske realiteter. Man kan således opleve reaktioner i den realitet, vi kalder "lyset", der jo er af mineralsk beskaffenhed. Når vi således "ser" en genstand, vil det i virkeligheden kun sige, at vi ser reaktionen mellem denne genstand og lyset. Vi fornemmer således i kraft af synet ikke den genstand, vi "ser" på, men derimod dennes indvirkning på lyset. Der, hvor den ikke indvirker på lyset, er vi ikke i nogen kontakt med nævnte genstand, med mindre den på en eller anden måde er i direkte berøring med de organiske bestanddele af vor legemskultur og gennem den almindelige form for fornemmelse kommer til vor kundskab. Vi fornemmer således f.eks. ikke vore negle og hår, idet disse realiteter er af mineralsk natur og utilgængelige for nervesystemet. Derfor kan vi klippe negle og hår, uden at vi fornemmer det, hvilket jo langt fra er tilfældet med de organiske legemsdele, hvor vi netop ville fornemme et sådant indgreb i form af smerte. De organiske dele i vort fysiske legeme er vi således direkte bevidst i, medens vi kun er indirekte bevidst i de uorganiske dele, idet vi hovedsageligt kun oplever dem gennem vort syn. Ligesom individets følelseslegeme således ikke strækker sig direkte til de mineralske bevidsthedsdele, og disse derfor fremtræder som følelsesløse, således vil individets erindringsmateriale eller "guldkopierne" være ganske følelsesløse i områder, hvor hukommelseslegemet, der som før nævnt udgør et højere følelseslegeme, ikke udstrækker sig. Det er derfor med "guldkopierne" ligesom med mineraldelene, individet kan kun opleve disse af indirekte vej. Denne indirekte vej er derfor for guldkopiernes vedkommende "intuitionen", der jo er individets højeste synsevne. Forholdet bliver derfor dette, at individet med intuitionslegemet kan opleve reaktionen mellem nævnte kopier og intuitionsenergien på samme måde, som vi før nævnte, at det kunne mærke reaktionen mellem de materielle genstande og lyset. Intuitionen repræsenterer således synets love og har i kraft heraf fået navnet "kosmisk klarsyn".
      Med intuitionslegemet "fornemmer" man altså ikke guldkopierne, men reaktionen af disses indvirkning på intuitionsenergien. Og samme oplevelse bliver derfor en slags ydre oplevelse eller det samme som at "se". Med hukommelseslegemet "ser" man ikke guldkopierne, men "fornemmer" dem direkte. Da tyngdeenergien her fremtræder i latent form, kan denne "fornemmelse" aldrig i noget som helst tilfælde komme til at gøre ondt eller være identisk med smerte, men vil altid i kraft af, at guldkopiernes "stof" er kærlighedsmaterie, opleves som identisk med den højeste form for fryd, hvilket igen er det samme som "salighed".


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.