228. Da den fremskredne videnskabelige forsker indenfor jordmenneskeheden befinder sig så meget på grænsen mellem den fysiske og åndelige verden, at hans forskningsobjekter er af en sådan natur, at han kun delvis rent fysisk praktisk kan opleve disse, ja endog i mange tilfælde kun ved hjælp af iagttagelsesapparaterne, og derfor må erstatte de manglende og for ham usanselige felter med formodninger, begynder der her at stilles overordentlig store moralske krav til forskerens bevidsthedskultur. Han må sidde inde med en bevidsthed, i hvilken der ikke forekommer voldsomme sjælelige forstyrrelser eller sindsoprivninger. Han må være absolut udrenset for alle lavere begær, tendenser og laster osv., thi i modsat fald vil disse realiteter gribe forstyrrende ind i hans koncentrationsevne og dermed ødelægge chancen for et fuldkomment forskningsresultat. Og da han her befinder sig foran den store hob i viden og forskning, vil hans resultater i mange tilfælde ikke kunne kontrolleres af medvæsenerne. I henhold hertil kræves der derfor først og fremmest af samme forsker en sandhedskærlighed så stor, at han ikke i noget tilfælde lader sig forlede til at forme sine resultater til fordel for sin egen prestige ved hjælp af små eller store unøjagtigheder og således føre hoben bag lyset. Det vil således være absolut ligegyldigt, hvor meget et væsen har studeret, og hvor mange eksaminer det så end har bestået; i det afsnit af forskning og videnskab, som jordmenneskene nu er i færd med at gå ind i, vil forskeren ikke på nogen som helst måde kunne opnå at blive fremragende, hvis han ikke har en "stille" bevidsthed, hvilket altså vil sige en bevidsthed, i hvilken der ikke findes nogen som helst tendenser i retning af jagt efter ære, magt og rigdom, en bevidsthed i hvilken alle kræfter er forenet i koncentrationen på dette ene: sandheden. Thi i samme grad som forskeren afviger fra at sidde inde med disse her nævnte kvalifikationer, i samme grad vil manifestation af ærlighed for ham være en umulighed. Og hans resultater må da i tilsvarende grad blive – ikke sandhed, men usandhed, – ikke videnskab, men uvidenskab.