Livets Bog, bind 1
Forskeren glider bort fra det materielle plan. Den jordiske videnskab som et middel i den mørke morals tjeneste. Jordmenneskets bevidsthed som sædet for den dyriske bevidstheds genialitetsudfoldelse. Årsagen til prædikatet "menneske". Den dyriske genialitet må udleves før dyrets omskabelse til menneske kan tage fart
231. Den videnskabelige forskning kan ikke for noget som helst væsen blive ved med at fortsætte på det materielle plan. Dette betyder naturligvis ikke, at det materielle plan har en grænse, og at individet i sin forskning kan komme til denne grænse, tværtimod. Det fysiske plan har ingen grænse indenfor sit eget område. Dette er i nævnte område ligesom de øvrige tilværelsesplaner i deres særlige områder uendeligt, hvilket vil sige, at de i al evighed kan blive ved med at udvise nye detaljer, i særdeleshed fordi det er under en stadig forvandling. Millioner af nye detaljer skabes indenfor mindre end en brøkdel af hvert sekund. Så forskeren ville aldrig nogen sinde kunne blive færdig med den fysiske forskning, hvis ikke noget helt andet gjorde sig gældende. Da den fysiske forskning, som vi allerede ved, eksisterer på basis af for megen intelligens i forhold til følelse, hvilket igen vil sige, at den eksisterer på basis af tyngde- og intelligensenergi kædet sammen med primitiv følelse, vil dette altså igen betyde, at den fysiske videnskab eksisterer på basis af endnu ikke færdigbygget eller færdigudviklet harmoni i individets bevidsthed. Nævnte bevidsthed vil derfor udvise en tilsvarende disharmoni, der blandt andet giver sig udslag i, at den fysiske videnskab er "kold", hvilket vil sige følelsesløs. På grund af den primitive følelsesevne kan individet ikke i nogen særlig grad sanse eller fatte detaljer i følelsesenergi og er således blottet for at få tilegnet sig kendskab til følelsesplanets detaljer. Derfor bliver dets viden ensidig, materialistisk og følelsesløs. Den bliver brugbar i den mørke morals eller det dræbende princips tjeneste til at bygge mord- og lemlæstelsesredskaber med. Den anvendes til krig, til erobring af magt osv. Den materielle videnskab er således i stor udstrækning udtryk for dyrebevidsthed på genialitetsstadiet. Alle dyriske tendenser kommer altså ikke til deres højeste udfoldelse eller blomstring i de væsener, vi almindeligvis udtrykker som "dyr", men derimod i jordmennesket. Men dette er jo ganske naturligt. Det første, der nødvendigvis måtte ske med dyret, da det begyndte at blive modtagelig for højere åndelig energi, hvilket altså i dette tilfælde vil sige "intelligensenergien", var naturligvis dette, at det måtte anvende nævnte højere energi til sine dyriske begærs tilfredsstillelse eller i dets dyrebevidstheds tjeneste. I kraft af denne højere åndelige energi blev det hurtigt de andre dyr, hvilket vil sige, de der endnu ikke kunne modtage nævnte energi, overordentlig meget overlegen. Denne overlegenhed består altså i at kunne praktisere en større udfoldelse af de dyriske tendenser eller princippet "at dræbe" og giver således sit ophav prædikatet "menneske". Når nævnte ophav har fået dette prædikat, kommer det jo af, at dets overlegenhed skyldes "intelligensenergien", og denne netop er identisk med en menneskelig eller højere åndsenergi. Men da det pågældende væsen jo endnu er langt fra at være i harmoni med de tilværelsesplaner, hvor åndsenergierne har hjemme, udgør det endnu kun et foster til det rigtige eller virkelige menneske, og vi genkender her det væsensstadium, til hvilket jordmennesket hører. Men for at dyret kan blive et virkeligt menneske, måtte de dyriske tendenser bringes op på sit højeste, måtte bringes til genialitet, måtte udleves i samme væsen. Først efter denne kulmination får dyrets forvandling eller omskabelse til menneske fart.