Livets Bog, bind 1
Den fysiske verdens grænse findes ikke i afstand, men i tilstand. Individets sansning hinsides den fysiske verdens grænse. Jordmennesket som et fysisk og åndeligt væsen
237. Der, hvor tiden og rummet hører op, der hører også den fysiske sansning op. Men dette ophør af tid og rum kan ikke udtrykkes som et ophør af det fysiske eller materielle tilværelsesplan i udstrækning af kilometer eller materielle målenheder, tværtimod, ad denne vej vil man aldrig nogen sinde komme til nogen grænse, en sådan grænse eksisterer ikke. Man ville i al evighed kunne blive ved med at måle kilometer efter kilometer, klode efter klode og stjernesystem efter stjernesystem op uden at komme til nogen som helst afslutning. Det fysiske eller materielle tilværelsesplan har således ikke på denne måde nogen som helst grænse. Det fysiske tilværelsesplans grænse begynder først der, hvor det fysiske legeme ikke kan bringes hen. Når et individ således fysisk ikke kan komme til en anden klode, kan det ikke i samme grad fysisk opleve denne, som det fysisk kan opleve den klode, det befinder sig på. Det kan eventuelt fysisk kun se den fremmede klode som en lille stjerne. Den videre sansning af nævnte klode må da foregå ad åndelig vej. Denne åndelige vej udgør i sine første primitive stadier, det vi tidligere har nævnt som "tankeverdenen". Gennem tankeverdenen kan individet gøre sig forestillinger om nævnte klode. Om disse forestillinger vil være rigtige eller i overensstemmelse med de virkelige fakta vil altså være afhængig af, hvor fuldkomne det pågældende individs åndslegemer er. Og vi har jo allerede set, at dette begyndende tankeliv for jordmenneskehedens vedkommende er udviklet til det, vi kalder "videnskab", og at denne videnskab er begyndelsen til oplevelsen af den kosmiske verden. Dette vil altså sige, at overalt, hvor jordmennesket er spærret ude fra at kunne sanse fysisk, fortsætter det sin sansning under en anden tilstand. Denne tilstand bliver altså ren tanke- eller åndstilstand. Det fysiske tilværelsesplans grænse findes altså ikke i afstand, hvilket vil sige et eller andet sted henne, men den findes i tilstand. Den fysiske tilstand kan afsondres ud fra en anden tilstand. Da denne ikkefysiske tilstand kun kan være en åndelig tilstand, bliver vi således atter her vidne til, at jordmennesket foruden at være et fysisk væsen i kraft af sit tankeliv også er et åndeligt væsen. Og de første fuldkomne konsekvenser af dette tanke- eller åndsliv udgør således den totale oplevelse af tidens og rummets grænse.