284. Som vi før har omtalt, er det de levende væseners erfaringer fra tidligere tilværelser, der former eller giver dem præg i deres nuværende liv. Dette vil med andre ord sige, at individets nuværende fysiske legeme i sin dybeste analyse f.eks. udgør resultatet af samme væsens tidligere fysiske liv. Nævnte livs kvalifikationer og særpræg er, i henhold til senere analyser gennem dets andre legemer eller dets åndelige tilværelse, således altid overført til dets nuværende fysiske liv. Dette liv vil derved være identisk med udtrykket for hvilke arter eller former for erfaringer, det pågældende væsen har gennemgået i sin tidligere tilværelse. Men da disse erfaringer, i form, kan være højst forskellige på samme udviklingstrin, kan væsener, selv om de med hensyn til udvikling er jævnaldrende, således komme til syne som værende af højst forskellig natur. Ja, denne analyse gælder endog, kosmisk set, indtil sådanne dybder, at der i hele verdensaltet ikke kan eksistere to væsener, der er absolut ens.
      Da den måde, hvorpå individerne kan komme til at opleve de samme erfaringer, er uendelig i sine variationer, vil der heller ikke være nogen grænse for variationerne af de levende væseners udseende, manifestationsmåde og legemsform på samme trin, og kun den moralske standard angiver for os hvilke væsener, der netop hører til samme trin i udviklingen. Afvigelsen mellem væsenerne vil så igen være afhængig af forskellen mellem erfaringsfelterne, thi disse kan nemlig, selv om de er udtryk for den samme moral, være højst forskellige. Her må man forstå, at de levende væseners udvikling, ikke for noget som helst væsens vedkommende, evigt er knyttet til den klode, på hvilken de for tiden oplever livet, men har haft en forudgående og vil få en efterfølgende udvikling på helt andre kloder i verdensaltet. Væsenernes udvikling manifesterer sig således i baner, der strækker sig fra klode til klode. Et væsens nuværende manifestationstilstand eller jordtilværelse vil altså være identisk med det samlede resultat af en forudgående tilværelse på andre kloder. Ethvert jordvæsen vil derfor også, i sit nuværende lokale liv, bære præget af denne sin førjordiske tilværelse. Og sådanne væsener, der for tiden befinder sig på en og samme klode, men som i en fortidig tilværelse er kommet fra helt andre verdener ind på deres nuværende, vil derfor være helt forskelligt præget i samme grad som deres tidligere tilværelse har afveget fra at være udløst på de samme kloder. Denne prægning kan så igen være af så forskelligartet natur, at samtlige væsener vil være at analysere som ubeslægtede. Da de mere eller mindre beslægtede væsener jo udgøres af dem, der henholdsvis mere eller mindre har passeret de samme kloder i deres fortidige tilværelse, bliver den evige udvikling gennem de beslægtede væsener, som vi før har nævnt, her synlig som udgørende baner. Da sådanne baner har utalte tidssekler og kloder under sig, har de i Livets Bog fået navnet "kosmiske udviklingsbaner". Da disse baner i virkeligheden udgør den yderste konsekvens af individernes vandring gennem beslægtede erfaringszoner, bliver deres manifestation i den daglige tilværelse her synlig som udtryk for "arter". De kosmiske udviklingsbaner er således identisk med kilden til arternes oprindelse. Den evige udvikling manifesterer sig altså i form af kosmiske udviklingsbaner, der igen betinger, at væsenerne kommer til at fremtræde i tilværelsen i form af beslægtede eller ubeslægtede arter, og ved hvilken omstændighed tilværelsen, med hensyn til variationer af legemer og former for oplevelse af livet, kommer til at fremtræde i mangfoldighed.