286. I henhold til det, der her er skildret, vil man kunne forstå, at de levende væseners nuværende legemer og former for oplevelse af livet i virkeligheden kun er rent midlertidige, og at den nuværende tilværelsesform må vige pladsen for en endnu fuldkomnere efterfølgende form. Men idet de nuværende legemskulturer således kun er midlertidige, og udviklingen manifesteres i kosmiske baner, kommer vi derved til erkendelse af, at udviklingen foregår i en ubegrænset afveksling. Derfor vil de væsener, der for tiden befinder sig i planteriget, aldrig nogen sinde blive dyr i samme former og i sådanne legemer som dem, de nulevende dyr manifesterer sig i, thi når den tid er gået, der skal til, for at planter kan udvikle sig til dyr, så eksisterer de nuværende dyrelegemer ikke mere, men er forlængst degenereret og forsvundne for at give plads for fuldkomnere legemer. På samme måde vil det også forholde sig med de nulevende dyr. Disse vil heller aldrig blive jordmennesker under samme form som de nulevende jordmennesker, idet nævnte form ligeledes til den tid vil være forsvundet og afløst af nye og skønnere former for legemer.
      Således forgår den ene legemskultur efter den anden, men stadigt for at give plads til nye og bedre legemskulturer. Fælles for alle væsener på samme trin er således – ikke legemerne, – men den moralske standard.