Livets Bog, bind 2
Det guddommelige "noget", "X1" eller jeget bag energierne
304. At der er et sådant "noget", er en realitet, jeg allerede i første bind af "Livets Bog", stykke 250, har nævnt under udtrykket "X1", ligesom jeg på det på samme sted indsatte symbol nr. 5: "Vejen mod lyset", yderligere har skitseret dette "noget" ved hjælp af det hvide felt foroven i den aflange figur, der udgør symbolet. Under det hvide felt ses to andre felter, hvoraf det midterste udtrykker en realitet, der er nævnt som "X2", og den nederste som "X3".
      Som vi efterhånden vil se, er disse tre realiteter kendsgerninger, det er umuligt at komme uden om i en virkelig analyse af selve verdensaltets plan og natur. Og det er således hensigten igennem kapitlerne i afsnittet "kosmisk kemi" at specialanalysere "X3", der jo omfatter alt, hvad der kommer ind under begrebet "stof" eller "materie". Vi kan derfor i nævnte afsnit ikke gå i særlige detaljer med hensyn til de to andre "X'er", men må udsætte deres specialanalysering til efterfølgende afsnit eller bind i nærværende værk.
      Da energi- eller stofkombinationerne i naturen eller tilværelsen viser sig at være hensigtsmæssige, kan det umuligt være logisk at benægte et ophav til denne hensigtsmæssighed. Naturens kredsløb er hundrede procents logisk i sin højeste analyse. Hvorledes skulle dets resultat ellers blive en sådan pragtåbenbaring af levende væseners mangfoldighed i former, liv og fremtræden, som tilfældet er? - Hvor findes magen til kolorit? - Er det ikke således, at selv de mest intellektuelle jordmenneskelige frembringelser ligefrem må blegne ved siden af naturens? - Og dog kan de jordmenneskelige frembringelser ikke blive til uden en - hjerne. Hvorledes kan det så blive logisk at antage, at de langt højere frembringelser i tilværelsen, der som kendsgerning viser, at de ikke er mindre hensigtsmæssige, mindre intellektuelle eller fuldkomne end de jordmenneskelige, at de kan blive til uden en hjerne? - At menneskene ikke forstår, hos hvad eller hvem en sådan hjerne skulle høre hjemme, udgør ikke noget logisk grundlag for en benægtelse af en sådan hjernes eksistens.
      Da al skabelse i tilværelsen viser sig at være en hensigtsmæssig sammensætning af forskellige stoffer eller energier, bliver det derigennem en kendsgerning, at stofferne bliver benyttet af en "skaber". Der, hvor denne "skaber" åbenbarer sig i kød og blod, er det let nok at kende denne, og vi kalder en sådan åbenbaring af en "skaber" "et levende væsen". Men "det levende væsen" er kun en indirekte åbenbaring af "skaberen". Det, vi ser af denne, er kun forskellige stofkombinationer, der på en logisk eller hensigtsmæssig måde er bygget op som et redskab, hvorigennem den usynlige "skaber" kan udtrykke sig, kan åbenbare sig. Dette redskab udgør det, vi kalder "organismen" eller "legemet". Når vi derfor kosmisk skal analysere stofferne eller energierne i tilværelsen, kan det kun foregå fra et udsigtspunkt, der ligger over alle levende væseners organismer, et udsigtspunkt hvor der kun eksisterer de to på symbol nr. 5 eksisterende øverste vandrette felter, nemlig det hvide og det violette, der henholdsvis igen udtrykker "det guddommelige noget" eller "jeget" og dets skabeevne. Vi er derfor her i vore analyser nødsaget til på forhånd, endnu inden nævnte "noget" er specialanalyseret, at måtte regne med, at der er et sådant "noget" bag energierne eller stofferne, som benytter disse som materiale eller redskaber for sin manifestation eller skabelse. Dette "noget" udgør livskernen i ethvert levende væsen og vil her i analyserne af "kosmisk kemi" blive udtrykt som "jeget" eller "X1".