411. Men dette rige er ikke noget "dødens rige". Tværtimod, det udgør det mest fundamentale udtryk for den yderste konsekvens af de levende væseners hele livsfunktion gennem en spirals umådelige tid og rum. Det er rigtigt, at denne konsekvens for den rent fysiske sansning ikke udtrykker noget vågent dagsbevidst ophav bag sig, idet alle bevægelser eller funktioner i "mineralriget" forekommer selvstændigt, men dette er jo ikke noget bevis for, at disse funktioner ikke er "livsytringer". Hele den menneskelige organisme, såvel som alle andre levende væseners legemer, er jo så at sige udelukkende bygget op ved selvstændige funktioner, hvilket vil sige, funktioner der ligger udenfor individets nuværende dagsbevidste vågne villen eller kunnen.
      Da disse funktioner i allerhøjeste grad udtrykker logik, hvilket igen er det samme som hensigtsmæssighed, og denne igen umuligt kan eksistere på anden basis end begæret efter opfyldelsen af det mål, som den skal have til følge, er det hermed en kendsgerning, at funktionerne eller bevægelserne i "mineralriget" er "livsytringer", idet begær udelukkende kun kan eksistere som en egenskab ved et levende væsen. "Døde" ting kan ikke begære noget. "Mineralrigets" umådelige energimasser er således alle planmæssige, opfylder hensigter. Men hvem er ophav til disse hensigter? - De jordiske væsener kan det ikke være. Og det er således givet, at disse hensigter ikke har ophav blandt de væsener, der fremtræder i kød og blod. Men vi har jo også netop her igennem spiralens zoneanalysering set, at de levende væsener i sig selv er herre over alle spiralens energier og derved kan skabe sig oplevelser af liv eller tilværelser i enhver af spiralens særlige energizoner, og hvorigennem de netop beviser deres udødelighed.
      Da denne tilværelse eller dette udødelige liv igen umuligt kan eksistere uden i form af en treenig analyse eller tre særlige princippers manifestation som ubrydelig enhed, nemlig det jeg har udtrykt som "A-viden", "B-viden" og "C-viden", hvilket henholdsvis igen udgør vågen dagsbevidst tænkning, denne tænknings omplantning til realistisk handling, og denne handlings gentagelse til vanebevidsthed, har vi her løsningen på de "livløse" materiers gåde. Det mystiske "noget", vi kalder livet, har altså tre former at vise sig under. Enten eksisterer det som et væsens tanke eller som dets bevidste manifestation eller som dets ubevidste vane- eller automatfunktion. Og vi er således her ved de funktioner, der er til stede i væsenernes organismer overalt i naturen, og det er altså de samme automatfunktioner, der gør sig gældende overalt i "mineralriget". Sådanne automatfunktioner kan aldrig nogen sinde være blevet til uden i forvejen at have eksisteret som vanefunktioner. Og da disse heller ikke kan være blevet til uden i kraft af forudgående vågen bevidst viljefunktion, bliver alle "mineralrigets" funktioner identiske med bevidsthedsfunktioner og er således uomstødelige "livsytringer".