515. At væsenet således bliver bevidst i sin egen vekselvirkning med de omgivende energier eller i den proces, vi kalder "livet", skyldes altså dets urlængsel eller indre tiltrækning til livet. Denne tager stadigt til og bringer det til at begære berøring med en hel serie af energier, der ikke er strengt nødvendige for selve dets nuværende legems- og bevidsthedsform. Disse fremmede energier kender væsenet ikke på forhånd. Og vekselvirkningen med disse afføder da også, for det pågældende væsen, tilsvarende helt nye, ukendte reaktioner, dels nogle, der er "behagelige", og dels nogle, der er "ubehagelige". Det er disse nye reaktioner, vi kalder "erfaringer". Disse reaktioner afføder så igen nye "længsler", hvis opfyldelse atter skaber ny oplevelse eller erfaring af "behag" eller "ubehag" og således fortsættende. Og på denne måde bliver dette område større og større. Medens væsenet tidligere i mineral- og vegetabil- eller plantetilstanden udelukkende befordrede sin fysiske fremtræden automatisk, befordres denne nu i et tiltagende større og større område som bevidst, viljemæssig oplevelse i dets "animalske" eller "dyriske" tilstand. Det er denne omstændighed, der bevirker, at dets bevidsthed bliver at inddele i de to tidligere omtalte områder: "dagsbevidsthed" og "natbevidsthed". "Dagsbevidstheden" udgøres af det bevidste eller viljemæssigt dirigerede område af bevidstheden, medens "natbevidstheden" udgøres af det automatisk dirigerede, ubevidste område af samme. Igennem denne "dagsbevidsthed" udløser individet hele sin bevidste vekselvirkning med energierne. Her finder alle reaktionerne sted. Og denne vekselvirkning og disse reaktioner er det samme som væsenets "tankefunktion", der igen er det samme som dets bevidste oplevelse af livet.