Jeget bliver reaktionsdygtigt. "Overbevidstheden" og "skæbneelementet"
532. Men idet jeget således bliver ét med denne energi, bliver det for første gang her synligt som reaktionsdygtigt. Det kan reagere overfor de øvrige seks grundenergier i tilværelsen. Resultatet heraf er en opretholdelse og vedligeholdelse af overbevidstheden. Ved hjælp af denne realitet opretholder jeget sin evige "individualitet" og udgør en selvstændig enhed i verdensaltet. Overbevidsthedens eksistens skyldes altså i første instans jegets delvise identitet med "moderenergien" og dets herigennem fremtrædende evne til at reagere overfor de øvrige energier i tilværelsen. Denne reaktion er så meget desto mere vigtig for jeget, eftersom den udgør hele dets samlede bevidsthedsliv og gør samme jeg til "et levende væsen". Overbevidstheden er således generalsædet for dette bevidsthedsliv. Overbevidstheden udgøres igen, som vi her har set, af jeget og dets "urbegær" eller evige vilje til manifestation af liv. "Urbegæret" er igen en realitet, der opstår i kraft af jegets berøring med moderenergien. Da denne berøring er evig, vil jegets "urbegær" således også være evig. Men da alt begær er det samme som tiltrækning, og "urbegæret" ikke er nogen undtagelse herfra, vil resultatet af denne evige tiltrækning af materie (grundenergierne), jeget repræsenterer, udgøre en tilsvarende materiefortætning. Nævnte tiltrækning vil ophobe materie omkring sit ophav. Men en sådan materieophobning foregår ikke planløs eller i blinde. Den viser sig i allerhøjeste grad formålstjenlig. For det "kosmiske klarsyn" viser det sig således, at "urbegæret" udløses efter en bestemt metode, der giver nævnte materieophobning form og karakter. Denne form og karakter vil altid være en "opfyldelse" af "urbegæret", hvilket igen vil sige en for oplevelse af liv eller tilværelse fordelagtig realitet. Derved bliver nævnte materieansamling synlig som et "redskab" eller "organ". Jeget opretholder således her, igennem sit "urbegær", et organ eller redskab for oplevelse af liv. I dette organ har overbevidstheden sit sæde. Nævnte organ bliver dens "legeme". Dette "legeme" har vi allerede tidligere nævnt under udtrykket "skæbneelementet". Det levende væsens overbevidsthed består således af jeget, "urbegæret" og "skæbneelementet". Tilsammen udgør disse tre realiteter det levende væsens "overkommando". Den væsentlig bærende energi her er som nævnt den syvende grundenergi. Dog gælder det her ligesom i visse tidligere tilfælde, at det kun er i analysen, vi kan udskille foreteelserne fra hverandre. I realiteten forekommer disse sammenknyttede til en samarbejdende enhed, men hver især bevarende sin specielle og for samarbejdet livsvigtige egenskab.
Tilbage til forsiden
Forrige