614. Men ligesom væsenet til en vis grad har et dagsbevidst herredømme over sit fysiske åndedræt, det kan jo til eksempel standse det en lille tid, det kan trække vejret langsomt eller hurtigt, det kan ånde dybt eller mindre dybt, således behersker det levende væsen også et lille område af sit "kosmiske åndedræt". Det kan også her gøre små standsninger eller små forceringer, "ånde" hurtigt eller langsomt uden dog i det store og hele at kunne forandre en tøddel i hovedrytmen. Og det er netop denne omstændighed, der garanterer væsenet dets evige tilværelse. Det levende væsen har altså i sin bevidsthed en evne til, i et vist lille område af hele sit "kosmiske åndedræt", at kunne udløse sin vågne bevidste medvirkning eller modvirkning. Det er denne egenskab, vi kalder "vilje". Og det er egentlig produktet eller resultatet af denne egenskab, vi almindeligvis kalder "livet" eller "skæbnen". Men selv om denne egenskab er det absolut betingende for individets oplevelse af dets eget jeg eller selv, dets egen individualitet og dets skabeområde, ja, hele dets dagsbevidste område, så udgør dets herpå baserede skæbne eller hele oplevelse af lys og mørke i realiteten kun en lokal kolorit eller detaljering på væsenets evige og absolutte skæbne eller dets store evige "kosmiske åndedræt".
      Med sin viljeudløsning kan individet således ikke forandre en eneste smule i sit "kosmiske åndedræt" eller spiralkredsløb og kan derved med sin vilje absolut umuligt standse, hæmme eller forcere sit evige liv. Nævnte liv er hævet over viljeudløsning. Det er ikke skabt i kraft af vilje og kan således heller ikke opløses i kraft af vilje. Det hører med til det guddommelige "noget", ja, er absolut identisk med dette, er ligeså evigt som dette, thi i modsat fald måtte det være et produkt af skabelse, hvilket jo er det modsatte af kendsgerningen. Denne viser nemlig, at verdensaltet kun kan eksistere i kraft af det evige spiralkredsløb eller "kosmiske åndedræt". Nævnte "åndedræt" er således ikke et produkt af skabelse, men skabelse derimod et produkt af dette. De levende væseners viljeudløsning, skabelsestilstand eller bevidsthedsudfoldelse kan derfor aldrig i noget som helst tilfælde være andet end en kolorering eller udsmykning af dette evige kredsløb eller denne "hunger-" og "mættelsesproces". Væsenet kan med sin viljeudløsning forme og detaljere sin "kosmiske hunger" og "mættelse", men det kan aldrig i noget som helst tilfælde bringe nævnte faktorers skiftende rytme til ophør.