634. Men i kraft af de mange lidelseserfaringer, væsenet igennem jordlivene har gennemgået, har det fået en tilsvarende ny evne.
Denne evne er det samme som det, vi kalder "fantasi".
Nævnte evne er igen udelukkende baseret på eller bygget op af "erindringer" fra tidligere jordliv eller tilværelser.
Og de "erindringer", der således har sat deres dybeste spor i væsenets bevidsthed eller fantasi, er naturligvis dem fra lidelserne eller pinslerne, det har gennemgået.
Men "erindringerne" herom adskiller sig fra erindringerne fra dets nuværende jordliv derved, at medens disse hovedsageligt fremtræder i dagsbevidstheden med fuld realistisk detaljering, mangler denne ganske hos "erindringerne" fra tidligere jordliv.
Hvad er det da, der er tilbage i bevidstheden af disse "erindringer" fra denne væsenets fjerne fortid? -
Det er en "genkendelsesevne".
Erindringernes store rolle i individets sansning er, som bekendt, dette, at sætte individet i stand til at "genkende".
Man vil således lægge mærke til i enhver form for sansning, hvor stor en rolle denne "genkendelsesevne" spiller.
Hvis man står overfor en oplevelse, hvortil man ikke kender noget fortilfælde, kalder man det oplevede i en sådan situation "noget nyt".
Dette "nye" er man ganske uforstående overfor, i samme grad som man mangler fortilfælde af lignende natur i sin bevidsthed.
Og man spekulerer over, hvad det mon kan være.
Men denne spekulation er netop kun en mobilisering af ens erindringsmateriale.
Hvis man nu i dette materiale finder nogle erindringer, hvis detaljering er analog med nogle af detaljerne i det nye, man står overfor, vil man ganske automatisk forstå disse detaljer, medens man vil være uden forstand på de detaljer, som man ikke kan finde analogier til i sin bevidsthed.
Gådens løsning kan da kun erhverves ved ren praktisk undersøgelse, hvorved man tilegner sig kendskab til de ukendte detaljers natur og virkefelt.
Dette ny kendskab bliver så til "erindringer", ved hvilke man kan genkende den samme situation ved et nyt møde uden at skulle gentage den rent praktiske undersøgelse.
Når vi ser et jernbanetog, behøver vi naturligvis ikke straks praktisk at undersøge dette for at konstatere, at det virkeligt er et tog.
Vor genkendelsesevne på dette felt er så stærk, at blot lyden af toget er nok til, at vi i kraft af denne straks ved, hvad det er, vi har for os.
Men hvis man nu tænker sig, en pygmæ fra det indre af Afrikas urskove pludseligt blev stillet overfor et sådant kulturprodukt, ville foreteelsen, for ham, være ganske ubegribelig.
Han har nemlig ikke oplevet noget fortilfælde til den, for ham, nye situation.
Først efter at han er blevet fortrolig med togets natur og bestemmelse, har han fået de erfaringer eller "erindringer", ved hvilke han kan genkende toget, hvis han bliver stillet overfor et nyt møde med dette.
Ja, erindringerne giver ham endog så stor en udvidelse af sansefeltet, at det ikke engang fordres, at toget behøver at være af nøjagtig samme detaljering eller konstruktion for at blive opfattet eller genkendt som et tog.
Det samme gælder os selv.
Hvis vi en dag ser en lang række sammenkoblede vognlignende foreteelser fare fremad på en anlagt bane eller vej, ja, der behøver ikke engang at være skinner på denne bane, og toget kan være uden lokomotiv med skorsten og røg, vil vore "erindringer" om damptoget alligevel give os en temmelig sikker forestilling om, at det er en art tog, vi har for os i den ny situation.
Men som med oplevelsen af toget således også med alle andre foreteelser i oplevelsen af livet.
Det er ikke så meget de ydre bogstavelige detaljer ved en foreteelse, som det er princippet eller kernen bag detaljerne, vi bevarer i vor erindring som et middel til en genkendelse af et nyt møde med den samme foreteelse.
Derfor kan foreteelsen til en vis grad godt være forandret, og vi vil dog genkende den, ligesom vi var i stand til det med hensyn til toget.
Et kulturmenneske skelner med lethed imellem en menneskelig frembringelse og naturens foreteelser, selv om det naturligvis ikke altid med det samme aner frembringelsens særlige natur eller mission.