81. Men da Almagten i følge evige love ustandseligt fører de levende væsener fremad og opad mod større og større lys og fuldkommenhed, kom dens bud også til at lyde til jordmenneskehedens første fædrene ophav. Det strålede ind over samtlige væsener i form af den lyse udstråling fra "det guddommelige skabeprincip". Da skinnede "rettens lys" første gang ind over jorden, og den første "Adam" og "Eva" så, at de i dette lys var "nøgne". Men dette syn blev deres første svage glimt af et rige, som ikke var af denne verden. Og med dette glimt eller første syn af "ret" i stedet for "magt" blev deres tilvante dyriske livsmåde eller princippet "magt i stedet for ret" for første gang synligt som "syndigt". – Dyret var således forvandlet til "et gryende menneske". Og med denne forvandling begyndte genvordighederne eller dets disharmoni med det rige, til hvilket det endnu gennem sekler af tid skulle være knyttet. Dyret havde således begyndt at få den første spæde form for "menneskelig" bevidsthed. Og da denne bevidsthedsform for de pågældende væsener stadig tager til, vil dette altså betyde, at de fjerner sig mere og mere fra harmonien i den dyriske bevidsthedsform. De er på vej ud af "paradisets have". Denne udvandring eller "uddrivelse" af "paradisets have" vil i sin dybeste analyse være det samme som de pågældende væseners udvikling fra dyreriget til menneskeriget, ligesom de samme væseners "syndefald" på lignende vis er at identificere som deres samlede manifestationer af de fra dyreriget nedarvede tendenser, som fremtræder kontrastmæssigt overfor de gryende menneskelige tendenser. Og disse væsener, der således er på vej ud af dyreriget, vil altså her være at genkende som tilsammen udgørende den jordiske menneskehed. Jordmenneskeheden er således ligeså godt i dag som nogen sinde på vej ud af "paradisets have" eller på vej bort fra den dyriske lykketilstand.