89. Før de moderne trafikmidler blev opfundne, og samfærdslen mellem de forskellige verdensdele endnu næsten var umulig eller meget besværlig, levede de samme verdensdeles jordmennesker afsondret og uafhængigt af hverandre. Og da den daglige kamp for tilværelsen ikke var helt den samme i hver verdensdel, blev væsenernes erfaringer ligeledes af forskellig natur, hvilket igen nødvendigvis måtte resultere i, at de nævnte væsener i opfattelse af moral og idealisme også måtte blive forskellige eller afvigende fra hverandre i de forskellige verdensdele. Hver verdensdel fik således sin særlige form for religion, idealisme og moral. Efterhånden som den lyse udstråling tog til, blev de mest fremskredne religioner stilet hen imod "internationalisme", og væsenerne indenfor hver af de pågældende religioner blev derfor af den opfattelse, at deres særlige religion skulle vokse og omslutte alle folk, medens de andre eksisterende religioner blev anset for at være "hedenske" og deres tilhængere for "vantroende". Men da det kun var de i de nævnte religioner forekommende dybeste kerneideer, der var af universal eller international natur, medens de ydre former og tilpasninger udelukkende var baseret på det særlige folk, i hvilken hver især af de nævnte religioner var opstået, kunne en sådan religion aldrig nogen sinde blive helt fyldestgørende for et andet folk end det, til hvis erfaringer og udviklingstilstand den særligt eller specielt var tilpasset. Og de forskellige såkaldte "verdensreligioner" fremtræder derfor også skarpt overfor hverandre, og ikke en eneste af disse vil være i stand til at udfylde de betingelser, der er absolut nødvendige for en religion, der skal kunne være specialreligion for hele verden eller for den samlede jordiske menneskehed. Men da de som før nævnt har i sig internationale idéer og tendenser, påvirker de dog hver især jordmenneskeheden til at stile mod enheden, mod "én hjord, én hyrde". Og den samlede jordmenneskeheds religiøse sammenslutninger, trossamfund og religioner er i virkeligheden hver især at ligne ved de spredte enkelte dele i en nebulose, der er i færd med at fortætte sig for derved til sidst at komme til at udgøre et fast legeme. Dette faste legeme vil være den samlede jordiske menneskeheds absolutte forening under én religion.