302. At jordmenneskene i stor udstrækning omgås deres kosmiske kemi, hvilket vil sige deres tankemateriale eller stofferne, af hvilke de skaber deres bevidsthed, med stor ukyndighed er vel en af de største kendsgerninger, der findes i tilværelsen.
Hvad findes der i større grad repræsenteret i den jordmenneskelige bevidsthedssfære end - fejltagelser? - og hvad mangler der i større udstrækning i samme sfære end - logik? -
Hele verden, hele livet, al bevidsthed, alt, hvad der kan sanses og tænkes ned igennem mikrokosmos og op igennem makrokosmos, alt, hvad der kommer til syne i mellemkosmos (den jordmenneskelige sansesfære) ligesåvel som alt, hvad der igennem tiderne har været oplevet, og alt, hvad der i fremtiden vil blive oplevet, er således udelukkende identisk med reaktionerne af alle de stoffer, såvel fysiske som kosmiske, af hvilke hele universet består.
At disse reaktioner kommer til at fremtræde hver med sin særlige karakter således, at nogle frembringer grønne, andre gule, nogle sorte, andre hvide farver, at nogle bliver identiske med det, vi kalder "det onde", og andre med det, vi kalder "det gode", at nogle reaktioner er det samme som mord, drab og lemlæstelse, og andre er identiske med medlidenhed, hjælpsomhed eller kærlighed, nogle bliver synlige som uvidenhed eller naivitet, andre som udtryk for den højeste form for intellektualitet, nogle bliver synlige som revolution, krig og kultursammenbrud, andre som fred, harmoni og velsignelse osv., er således ikke i nogen som helst retning udtryk for ufuldkommenhed eller fejl i loven for stoffernes reaktion, tværtimod.
Alle foreteelser, ligegyldig under hvilken af de ovennævnte kategorier de så end måtte forekomme, er kun udtryk for den absolutte præcision, hvormed loven ubetinget opfyldes af universets materier, der igen skylder denne præcisions urokkelighed deres særlige tilblivelse, eksistens, natur eller egenskab.
Uden denne, stoffernes ubetingede opfyldelse af stofloven, ville ingen organismer, ingen kloder eller verdener eksistere.
Alt det, der i dag fryder, underholder og udvikler de levende væsener, ville ikke være til.
Markens skønne blomster, oceanets skumklædte bølgetoppe, skovbækkens sagte pludren, de elskendes lønlige tanker, kort sagt, alt, væsener, liv og ting ville være lig "intet".
Ethvert levende væsens manifestation bliver således udelukkende kun mulig i kraft af loven for stoffernes reaktion.
Denne lov bliver dermed al tilværelses, hele universets skelet.