305. Jeget benytter altså stofferne eller energierne i tilværelsen som materiale for skabelsen af dets organisme, bevidsthed og hele fysiske og sjælelige eller åndelige fremtræden. Jeget er således et "noget", der omgås stofferne, et "noget" der absolut kun kan skabe sit liv og sin tilværelse i kraft af materierne i tilværelsen. Var disse ikke, var der intet liv, ingen tanke, ingen manifestation mulig. Det, ved hvilket det bliver muligt for det nævnte "noget" at vise sig som "levende", er udelukkende den energi eller bevægelse, det udløser omkring sig. Denne bevægelse eller energi er jo igen kun en reaktion mellem de stoffer, det samme "noget" anvender i skabelsen af sin tilværelse. At denne reaktion, hvilket altså vil sige dets organisme, bevidsthed og hele fremtræden, må blive forskellig, alt efter de stoffer eller energier det anvender, bliver, i kraft af stoflovens absolutte pålidelighed med hensyn til hver enkelt energikombinations reaktions evige uforanderlighed, naturligvis en selvfølge.
      Idet enhver energikombinations særlige reaktion således, i kraft af stofloven, evig er den samme, bliver det muligt for det omtalte "noget" eller "jeget" at få noget at "rette sig efter". Det kan "lære" stoffernes indbyrdes reaktion overfor hverandre at kende. Det bliver muligt for det, ikke alene at skabe sin særlige organisme, men det kan også tilsidst skabe "recept" eller optegnelse over dette energiernes indbyrdes forhold. En sådan optegnelse er identisk med det, vi i dag kalder "videnskab", og under hvilken alle former for viden må henhøre, såvel absolut livsvisdom eller åndsvidenskab som alle de almindelige forekommende moderne fag: kemi, fysik, geologi, astronomi osv.
      Hvis ikke denne evige stoflov således eksisterede, ville der ingen regler være for reaktionerne. Et bestemt stofs tilblivelse ville ikke, således som det nu er tilfældet, være et resultat af opfyldelsen af forudgående tilsvarende særlige bestemte betingelser, der atter og atter ved sin hundrede procents opfyldelse af stofloven uomstødeligt må resultere i hundrede procents tilsvarende ensartede resultater. Hvad ville man f.eks. mene om sukker, hvis det kunne afvige fra sin særlige reaktionsevne og pludselig begyndte at gøre maden sur som eddike i stedet for at søde den? - Tænk, hvis salt pludselig begyndte at virke som sukker, og peber pludselig blev til flormel, kartofler gik over til at virke som peberrod, rødbeder virkede som blommer osv. - Hvordan skulle det blive muligt at skabe regler for madlavning? - Når stofferne således var lunefulde og kunne skifte virkninger, ville det jo være umuligt at regne med noget. Hvad kunne det nytte, at man oplevede et stofs særlige reaktion, når dette stof i næste tilfælde ganske umotiveret skiftede virkning og frembød en hel anden og ukendt reaktion? - Man ville jo, på grund af denne stoffernes "utroskab", aldrig kunne opnå det, man tilsigtede.
      Men takket være stoflovens uomstødelige opfyldelse må ethvert stofs reaktion være evig uforanderlig, således at det levende væsen kan lære at kende, hvad det kan vente sig af det samme stof. Og det er denne "lære", der er livets oplevelse.