408. Det fremskredne "salighedsvæsen" har som nævnt ingen særlig bevidst funktion udadtil i den "ydre verden". Det er kun koncentreret på sine fortidige primitive oplevelser, som det her genoplever i form af "guldkopier". Som nævnt er disse genoplevelser af en overdådig nydelse for "salighedsvæsenet" grundet på, at de netop udgør en dominerende kontrast til den højintellektualitet og frihed, som væsenet i en overordentlig grad er blevet mættet af i sin passage gennem "den guddommelige verden".
      At denne mættelse har været effektiv kommer til syne derigennem, at væsenets forandrede bevidsthedsindstilling nærmest er at udtrykke som en foreløbig uudslukkelig længsel efter mørke og primitivitet, længsel efter en tilværelse i faste og bundne legemsformer, længsel efter at kunne mætte sig i medvæsenernes kød og blod, længsel efter at kunne svælge i at hade, myrde og lemlæste, altså længsler, der repræsenterer hele drivkraften i "den mørke udstrålings" panorama, som jo først får sin sande kulmination eller genialitetsudfoldelse helt fremme i de stadier i spiralen, hvor de jordiske mennesker for tiden befinder sig.
      At "salighedsvæsenet" ikke kan have disse drastiske tilbøjeligheder eller morderiske længsler i en ret stærk fremtræden i selve "salighedsriget" er naturligvis givet. Dertil er nævnte rige altfor nær knyttet til "den guddommelige verden" eller Guds egen sfære, ligesom selve grundenergiernes særlige kombination i denne del af spiralen i sig selv er altfor stor en hindring for en så primitiv tilværelsesforms eksistens. I "salighedsriget" er denne længsel derfor også kun i sin første spæde vorden. Men efterhånden som "salighedsvæsenet" mere og mere fordyber sig i sine fortidige tidsseklers detaljer, udvikler sig begæret efter at kunne praktisere disse dets fortidige handlinger og livsmetoder i nye realistiske metoder eller variationer. Men det kan jo ikke lade sig gøre i "salighedsrigets" "indre verden". Her kan kun gentagelser af allerede skete ting finde sted. Nævnte verden bliver derfor efterhånden for trang for væsenets voksende længsel efter at praktisere "nyskabelse". Og i kraft af denne længsel sprænger væsenet efterhånden "salighedsrigets" rammer i sin bevidsthed. Og fra dets skæbneelement begynder de i form af talentkerner eller "frø" nedgemte evnekræfter at spire. Da disse evnekræfter udgør vanebevidsthed fra væsenets tidligere tilværelse i den "ydre verden", vil de ligeledes her ytre sig som selvstændige bevidsthedsfunktioner i materier, der ligger udenfor dets dagsbevidsthed i "salighedsriget".
      Da dets længsel, som jo udgør det udløsende moment for disse funktioner, på grund af den omtalte mættelse, ikke går i retning af tilværelsen i spiralens højeste verdener, bliver det talentkernerne eller evnekræfterne for manifestation i spiralens uintellektuelle zoner, der bliver vakt. Disse kræfter repræsenterer naturligvis endnu kun evner til at manifestere sig i de materier, der grænser nærmest op til spiralens højeste verdener. Nogen fysisk manifestation er der derfor endnu slet ikke tale om. Individets funktion i "salighedsrigets" "ydre verden" er endnu af åndelig art.