414. Alt, hvad vi kender som ild og varme, er således identisk med reaktionen af "salighedsvæsenernes" længsel eller begær efter fysisk tilværelse, der igennem deres underbevidsthed er omdannet til automatfunktion. Overalt, hvor der forekommer varme eller ild, er denne altså identisk med omplantet "ekstase-" eller "salighedsenergi". Ilden er således den første på fysisk plan synlige konsekvens af de himmelske verdeners eksistens. Den er et realistisk budskab fra en forudgående overjordisk væsenstilstand. Det er således "salighedsrigets" væsener, der får solene til at skinne i verdensaltet. Så guddommelig vis og kærlig er universets love og principper, at alt sollys og dermed al solvarme på de i sig selv kolde og mørke fysiske kloder i absolut forstand er levende individers værk, er himmelske væseners livsudtryk, er genskin af overjordiske viljer, ønsker og længsler omsat til fysisk automatfunktion. Hen over vore hoveder funkler, lyser og varmer en himmelsk verdens overjordiske mentalitet i form af fysisk solskin. Så genial og kærlig er altså vor samhørighed med de himmelske væsener, at denne deres forvandlede mentalitet lyser for vor fod, skaber vor føde, forgylder vort ydre og opliver vort indre. Den er varmen i vort blod og glansen i vort øje. Jo, vi har meget at takke samarbejdet med de himmelske væsener for. Hvad mener man f.eks. om de faste materier under vor fod? - Står der ikke skrevet, at man skal "bygge sit hus på en klippe"? - Men hvorledes skulle denne klippe være blevet til, hvis den ikke, som vi senere skal se, var omdannet solskin? - Er det ikke ligeså med skelettet i vort eget fysiske legeme? - Udgør det omdannede solskin ikke her underlaget for hele vor fysiske bevægelsesevne, vor oprejste gang og holdning? - Ja var ikke hele vor fysiske jord i sig selv engang et flammende og funklende ocean af solskin? - Hvad bliver derfor guld, sølv, ædle stene, krystal etc. andet end omdannet solskin? - Og er det ikke netop disse tings holdbare evne til at afspejle lys, deres evne til at funkle og stråle, der gør dem skattet som materiale for skabelsen af "smykker"? - Og går menneskene ikke netop med smykker som erstatning eller surrogat for den ydre stråle- eller funkleevne, de ved deres animalske fremtræden har mistet? - Det er muligt at mennesker uden kosmisk bevidsthed ikke kender den dybere sandhed i dette. Men det er dog åbenlyst for alle, at man kun betjener sig af smykker for at "se skønnere ud". Men at "se skønnere ud" end denne eller hin er jo det samme som at overstråle denne eller hin. Og er det ikke netop det, der er solens egenskab? - Det er således i virkeligheden solens egenskab, hvilket vil sige væsenernes egen tabte himmelske glans, de igennem smykker ubevidst søger at erstatte.
      Det er altså et umådeligt samarbejde, de fysiske væsener og "salighedsvæsenerne" befinder sig i. Det strækker sig lige fra det livsbetingende klare solskin til de mest fortættede faste fysiske stoffer. Under vore fødder og over vore hoveder, i vort legemes indre og ydre, i vore klæder og sko, i vore huse og møbler, i vore befordringsmidler, maskiner og redskaber, ja, selv i mordvåben og giftstoffer funkler og stråler det fortidige solskin, de himmelske væseners fysiske længsler og begær omdannet til automatfunktion. Men som levende bevidsthed, mentalitet eller livsytringer er de ukendt af de jordiske væsener.