425. Som vi her har berørt, bliver repetitionerne af fortidige liv mindre og mindre, alt eftersom de liv, de er udtryk for, ligger tilbage i den nuværende spirals første riger eller den forudgående spirals sidste riges sidste afsnit, hvilket altså vil sige denne spirals "mineralrige". Indenfor denne zones område har de nuværende animalske væsener oplevet deres rent materielle ild- eller soltilværelse. Her var deres "organisme" endnu kun fremtrædende som en "permanent eksplosion" (stille ild) og "akutte eksplosioner" (almindelige eksplosioner eller små protuberanser). Alle jegerne bag de nuværende jordiske animalske organismer beboede dengang en glødende og flammende solkugle, hvis sprudlende lysvæld, flammende eksplosioner og protuberanser de altså var med til at udløse, om end disse manifestationer naturligvis ikke var bevidste detaljer i deres vågne dagsbevidsthed. Denne rummede på det daværende tidspunkt kun detaljer fra de pågældende væseners indre verden, hvilket i dette tilfælde vil sige de samme væseners erindringer fra deres spirals fortidige zoner. Nogen fast formet fysisk organisme havde disse væsener selvfølgelig endnu ikke. Deres ydre manifestationer var nærmest at betegne som automatiske kraftimpulser, hvis automatisme udrandt fra væsenernes talentkerner fra deres oplevelser i den svindende spirals fysiske sfærer. Som allerede tidligere meddelt var disse talentkerner sat i funktion ved den indre ekstase eller salighedsenergi, der opstod, da væsenerne i "salighedsriget" oplevede erindringerne fra spiralens fortidige primitive zoner, der jo var en behagelig kontrast til al den megen harmonioplevelse i "den guddommelige verden". Denne erindringsoplevelse skabte igen et væld af længselsenergier efter atter at komme til at opleve fysiske manifestationer i den ydre verden. Og længselsenergiernes møde med "instinkt-" og "tyngdeenergien" blev altså identisk med det, vi i dag kalder "solskin".