440. En kontrast til dette uvidenskabelige verdensbillede er således den kosmiske analyse, vi her igennem symbol nr. 9 har fået af grundenergiernes kombination og kredsløb. Denne analyse er et evighedsfacit. Den demonstrerer energiernes funktion som en evighedsfunktion og udtrykker, hvorledes disse passer ind i den evighed, som de netop skal udfylde. Da den sande virkelighed er evigheden og ikke timeligheden, må alt, hvad der er i universet eller verdensaltet, i sin højeste analyse passe ind i denne evighed. En analyse, der kun passer ind i det timelige, er forgængelig, må forandres i forhold til det timeliges forandring. Men da det timelige har sin rod i evigheden, eller med andre ord, evigheden er det hus, i hvilket alt timeligt lokaliseres, eller er det "faste punkt", hvorpå alt timeligt støtter sin bevægelse, må alle højeste analyser vise denne det timeliges forbindelse med det evige eller dette "faste punkt". I modsat fald bliver analysen meget mangelfuld. Da alt timeligt er det samme som skabelse, og skabelse igen er det samme som bevægelse, og bevægelse ikke kan konstateres eller beregnes korrekt uden i forhold til et fast punkt, vil alle analyser af det timelige, der ikke udtrykker sit forhold til evigheden, således kun være timelige og dermed forgængelige. Det er sådanne analyser, vi kalder "relative".
      At relative analyser ikke kan være varige kulturfundamenter er naturligvis givet. Relative analyser er jo analyser, i hvilket det sete afhænger af øjet, der ser. Det analyserede er altså afklaret eller tilsløret i samme forhold, som den analyserendes sansesæt er klart eller uklart eller med andre ord er fuldkomment eller ufuldkomment.
      At relative opfattelser af den samme ting kan være meget afvigende fra hverandre, er ikke vanskeligt at komme til erkendelse af. Man behøver blot at sammenligne en i ørkenens tørke og hede døende mands opfattelse af vand med en i oceanet druknende mands syn på den samme ting. De to opfattelser, man her får, er ikke den virkelige analyse af vandet, men derimod mere en analyse af de to væseners ulykkelige situationer. Relative analyser af verdensaltet eller kosmiske foreteelser er på samme måde mere analyser af de pågældende analysers ophavs midlertidige timelige tilstand, deres afhængighedsforhold til position, ære, rigdom, lidelse, materiel lykke og ulykke, end af de nævnte kosmiske realiteter, de foregives at skulle udtrykke.