Livets Bog, bind 2
De levende væsener må lære at beskytte sig imod "tankeklimaer", ligesom de har lært at beskytte sig imod de fysiske klimaer
443. De levende væseners tankeverden er således fyldt med mangeartede højst forskellige tankeklimaer, på samme måde som deres fysiske verden er fyldt med meteorologiske klimaer. Og ligesom disse sidstnævnte klimaer ikke altid er i menneskenes favør, ja, i virkeligheden i stor udstrækning er livsfarlige, somme steder for kolde, andre steder for varme, nogle steder for fugtige, andre steder for tørre, nogle steder feberbefordrende, andre steder befordrende cykloner, oversvømmelser og jordskælv, så menneskene har måttet byde dem trods, således er tankeklimaerne heller ikke altid i jegernes umiddelbare favør. Ligesom menneskene har måttet overvinde de livsfarlige foreteelser i de fysiske klimaer ved at bygge huse, ved at skabe varmeanlæg, ved at iklæde sig tøj, ved at skabe vandingsanlæg, bygge dæmninger, diger og dræninger, ved at skabe rent fysiske kraftmaskiner, ved at skabe modgift imod tropesygdomme, almindelige sygdomme etc. og derved er blevet i stand til så at sige at kunne bebo hele kloden eller i det mindste at kunne færdes på den overalt fra pol til pol, således må menneskene også tage kampen op imod de livsfarlige tankeklimaer og lære at overvinde dem, hvis de vil opnå en tilværelse, der er hævet op over dyrets primitive bevidsthedsniveau.
      At tankeklimaerne i ubehersket tilstand er umådelig livsfarlige, og at menneskene endnu i en overordentlig stor udstrækning står aldeles uvidende overfor dette, bliver til urokkelig kendsgerning igennem det mentale kaos, hvori jordmenneskenes livsførelse navnlig i vor tid befinder sig.
      Medens menneskene allerede er meget vel orienteret overfor de meteorologiske klimaer og forstår at beskytte sig her, vi ser aldrig en polarekspedition iklædt tropetøj eller en tropeekspedition udstyret med pelsværk, så er de kolossalt desorienteret, når der er tale om de mentale klimaer. Her nægter menneskene til tider at tage klæder på kroppen og styrter sig ud i kulden splitternøgne og - fryser ihjel, og til andre tider er de i "tropeklimaer" iklædt overfrakker og pelsværk og gisper døende efter kølighed. Dette vil igen sige, at jordmennesket til tider fylder sin bevidsthed med tankematerier, der er den rene gift, der virker dræbende, lemlæstende eller tilintetgørende på det selv, hvilket vil sige på dets bevidsthed og derfra underminerende på dets fysiske såvel som dets sjælelige evner og fremtræden. At jordmenneskene ikke er i kontakt med de mentale klimaer, derom vidner tillige de mange åndssvage- og sindssygehospitaler, der nu oprettes verden over. Åndssvaghed og sindssygdom skyldes i realiteten en benyttelse af altfor store mængder af giftige tankematerier, en altfor svag kontrol med disse materiers indpas i bevidstheden og derved en altfor svag beskyttelse imod dem.
      Ligesom de fysiske klimaer på visse steder af kloden er direkte nedbrydende for den menneskelige tilværelse, hvis de ikke i kraft af menneskenes erfaringer eller klogskab blev imødegået med modforholdsregler eller beskyttelsesforanstaltninger, således er tankeklimaerne også på store områder absolut nedbrydende eller ødelæggende for menneskenes naturlige fremtræden, hvis de ikke bliver imødegået med beskyttelsesforanstaltninger. Dette har jordmenneskene allerede på et tidligt stadium begyndt at erkende. Dette bliver til kendsgerning igennem alle de mere eller mindre rigtige, eller formentlig rigtige, modforanstaltninger, de forlængst har begyndt at manifestere og stadigt forsøger at udvikle.