Den "kosmiske bevidsthed" og skønheden i spiralens første zoner
447. Så overordentlig guddommelig og fundamental er denne himmelske bevidsthed, at den selv i døden, igennem dens lig eller ruiner kan befordre en hel tilværelseszone og endda blive en åbenbaring af overjordisk stråleglans eller et betagende guddommeligt vælde. Det er således himmelske væseners døende "kosmiske bevidsthed", der ligger til grund for skønheden i spiralens første zoner. Den åbenbarer sig igennem krystalliseringens formdannelser. De vidunderskønne frostblomster på vore vinduer en kold vinternat eller den glasklarhed eller kolorering, i hvilken de ædle stene fremtræder, såvel som hele vegetationens altbeherskende blomsterflor og farvepragt, skyldes de bag disse foreteelser eksisterende jegers hendøende "kosmiske bevidstheds" automatfunktioner. De er de himmelske væseners overleveringer fra en tidligere spirals lyskulmination. Takket være "kosmisk bevidsthed" vil spiralens mørkeste zoner således aldrig være uden noget himmelsk lys. Ja, selv i krigens, lidelsernes hjemstedszone er dette lys, som udtrykt i "Livets Bog", stykke 183, igennem blomstervældet inspirationskilde for kunstnere, forfattere og videnskabsmænd. Det er livets eller naturens egne kærtegn overfor sunde og syge, overfor lykkelige og ulykkelige. Jo, "kosmisk bevidsthed" er den fundamentale bærekraft i universet. Den er kulminationen af livets oplevelse. Den er selve Guddommens egen bevidsthed.
Tilbage til forsiden
Forrige