450. Men som før nævnt er det jordiske menneske ikke et "dyr" i renkultur. Det har nemlig til en vis grad begyndt at opdage sig selv. Det er denne opdagelse, det selv betegner under begrebet "jeg". Dette begreb er det første udtryk for væsenets erkendelse af sig selv som adskilt fra den ydre verden. I dette begrebs kølvand kommer så alle de andre betegnelser for væsenets selvstændighed eller opdagelse af dets eget væsen. Det siger: "min organisme", "mit hoved", "mine hænder", "mine øjne", "mit hjerte", "mine lunger" osv. Det har således efterhånden fået kendskab til sin egen væsensnatur. Dette kendskab er allerede så gammelt hos alle jordmennesker, at det til en vis grad er "C-viden" eller automatfunktion. Men dette kendskabs horisont er endnu ikke ret stor. Det omfatter i realiteten kun selve den fysiske organisme. De bag denne eksisterende, usynlige eller såkaldte "immaterielle", foreteelser er endnu ganske udenfor det almindelige jordmenneskes bevidste horisont, på samme måde som "jeget" eller væsenets selverkendelse ligger udenfor de væseners bevidste horisont, vi almindeligvis kalder "dyr". Og det er da også denne mangel på højere viden eller selverkendelse og de heraf følgende endnu levende tendenser i væsenerne, der danner grundlaget for deres identitets fremtræden som tilhørende dyreriget.
      Mellem jordmennesket og det almindelige, som "dyr" opfattede, væsen, er der altså den forskel, at det førstnævnte væsen har "jegbevidsthed", medens denne totalt mangler hos sidstnævnte væsen.
      Jordmennesket er således et væsen, hos hvem "jegbevidstheden" er i sin første spæde vorden. Dets viden om sig selv strækker sig kun til dets fysiske organisme. Men at denne er en skabt ting, til hvilket det selv er ophavet, og det derfor må have eksisteret forud for denne skabelse og således også vil kunne eksistere i tiden efter organismens ophør eller undergang, kan det endnu ikke gøre sig bevidst i. Det udødelige "noget" eller "jeget" i organismen, som udgør væsenets virkelige "selv", har det endnu ikke selvoplevet.
      Jordmennesket har altså det plus fremfor det almindelige dyr, at medens det sidstnævnte væsen kun har opdaget den udenom sin organisme eksisterende ydre verden, har jordmennesket opdaget, ikke alene den ydre verden, men også sin organisme.