460. Som vi her har set, udgør individets forhold til den "kosmiske bevidsthed" hele grundlaget for karakteren af dets manifestation og fremtræden i spiralen. Nævnte bevidsthed udgør den allerhøjeste kontakt, det levende væsen kan komme i til alt det øvrige i tilværelsen, og vil således være det absolutte grundlag for al fuldkommenhed i universet. Ja, den udgør væsenets oplevelse af selve Guddommens egen bevidsthed. Den "kosmiske bevidsthed" bliver derfor den fundamentale i al tilværelse. Den er rettesnoren eller målestokken for skabelse af al oplevelse af liv. Al afvigelse fra denne bevidsthedsart er primitivitet og skaber ufuldkommenhed, disharmoni, brutalitet og ødelæggelse eller undergang. Men da denne undergang kun kan ramme primitiviteten i væsenet og de hermed forbundne ødelæggelsesvirkninger, hvorved den "kosmiske bevidsthed" atter bliver den altdominerende i individets dagsbevidsthed, og dette domæne, som det fremgår af symbol nr. 10 senere i "Livets Bog", udstrækker sig til de fem sjettedele af hele spiralens område, må det erkendes, at det er denne bevidsthedsform, der er det eneste lys i verdensaltet, i hvilket den evige absolutte sandhed kan opleves, bedømmes og erkendes. Alle, der ikke har "kosmisk bevidsthed", beherskes indtil en vis grad af primitivitet. De er sovende væsener, i hvem evnen til at opleve livets absolutte virkelighed og deres egen høje guddommelige identitet og herkomst som udødelig gudesøn, midlertidigt er bragt i hvile.
Tilbage til forsiden
Forrige