463. Men for at en energi i det hele taget kan beherske noget, må den være lovbundet. Hvis solen f.eks. ikke var lovbundet, ville dens virkninger umuligt kunne blive planmæssige. Og der ville da aldrig nogen sinde være opstået noget, der hed "fysisk tilværelse". Gennem et system af love bringes alle grundenergierne frem til åbenbaringen af en kulmination af "logik", hvilket vil sige den allerhøjeste form for intellektuel skabelse. Men kulminationen af intellektuel skabelse er det samme som kulminationen af den allerhøjeste bevisførelse for energiernes identitet som udgørende bevidsthed eller liv.
      Undersøger man en enkelt energi, bliver man vidne til, at den ikke kan tænke og handle. Den er således i sig selv ganske blottet for muligheden eller forudsætningen for at kunne manifestere selv den allermindste form for skabelse eller åbenbaring af selvstændig intellektuel kunnen. En sådan egenskab finder vi kun eksisterende i de realiteter, vi kalder "levende væsener". Det bliver da her uomstødeligt til kendsgerning, at energierne i sig selv ikke er det højeste i livet eller tilværelsen, men at der må være "noget" bag energierne, der igennem eller ved hjælp af disse kan åbenbare intellektualitet og derigennem bevise sin urokkelige tilstedeværelse i eller bag enhver form for synliggørelse eller skabelse. Dette "noget" har vi allerede tidligere her i "Livets Bog" berørt under begrebet "X1". Nævnte "noget" er i sig selv ikke energi og kan således ikke være en skabt ting, men alle skabte ting er derimod uundgåeligt en frembringelse af dette "noget". Dette er altså de skabte tings ophav. Det er dette "noget", der udgør jeget bag ethvert levende væsen.
      Da det samme "noget", der således er det allerhøjeste element i tilværelsen, ikke kan gøre sig synligt eller åbenbare sin tilstedeværelse i livet eller altet uden igennem en skabeevne og et materiale, i hvilket det kan skabe, bliver samme "noget" ganske uden betydning eller lig "intet", hvis disse to sidstnævnte realiteter ikke eksisterede. Nævnte "noget" eller jeget kan da heller ikke eksistere uden at være uløseligt knyttet til sin skabeevne og til materialet for denne skabeevne, hvilke to realiteter vi ligeledes før har omtalt her i "Livets Bog" henholdsvis under begreberne "X2" og "X3". Disse tre realiteter, som vi senere i "Livets Bog", gennem symboler og specialanalyser, skal gøre nærmere rede for, er således i sig selv ganske uadskillelige og udgør derfor en urokkelig enhed. Da disse tre realiteter tilsammen udgør lige akkurat de tre betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som "et levende væsen", har vi her for os det levende væsens absolutte grundanalyse. Ethvert levende væsen udgør således et "treenigt princip".
      Som vi senere skal se, bliver vi igennem denne analyse af det levende væsen, nødsaget til at erkende, at verdensaltet i sig selv udgør lige akkurat den samme analyse eller åbenbarer for os at være sammensat af nøjagtig samme tre principper, hvorigennem det bliver til kendsgerning, at dette også er et levende væsen. Og den for os, igennem de fremtrædende makrokosmiske energier eller naturkræfter, afslørede logik får her sin fuldkomne forklaring, ligesom begrebet "guddom" eller "forsyn" og de levende væseners fremtræden i "Guds billede efter hans lignelse" ligeledes her får sin retfærdiggørelse.