473. Det levende væsens bevidsthedsudfoldelse, dets manifestation af tanke, vil således, som her er berørt, og således, som vi i det efterfølgende vil få at se, i virkeligheden i princippet være identisk med de almindelige fysiske årstiders klimaforhold. Det er da også grunden til, at vi i sproget, om end ubevidst, efterhånden har vænnet os til at bruge mange meteorologiske udtryk som betegnelse for tanke- eller bevidsthedstilstande. Vi siger således f.eks.: "Hun så på ham med isnende kulde". "Han har et temmeligt køligt væsen". "De er lunkne". Ligeså er begreberne: "ild i øjet", "et mørkt væsen", "et lyst væsen", "hjertevarme" også i fremtrædende udstrækning dækkende mentale tilstande. Endvidere bruges også begreberne: "vulkan", "jordskælv", "øjnene skød lyn", "med en halv vind", "han slog gnister", som udtryk for mentale tilstande. At nævnte tilstande i virkeligheden er en slags meteorologiske udløsninger i ordets virkelige forstand, har det jordiske menneske endnu ikke nogen klar dagsbevidsthedsopfattelse af. Det er først her igennem "kosmisk kemi", at denne erkendelse bliver til virkelighed.